26. april 2026·Kasper Mikkelsen

Trump afviser atomangreb: ”Hvorfor skulle jeg bruge det?”

Præsident Donald Trump poserer til sit officielle portræt ved Det Hvide Hus i Washington, D.C. den 6. oktober 2017. Fotoet er taget af Shealah Craighead.

Forholdet mellem Washington og Teheran er på kogepunktet. Men nu forsøger Donald Trump at dæmpe frygten for de mest rædselsvækkende scenarier. På et pressemøde i Det Hvide Hus slog den amerikanske præsident fast, at han ikke har tænkt sig at bruge atomvåben i konflikten med Iran.

Det er nye toner fra en administration, der ellers har været fuld af voldsomme advarsler. Trump mener dog, at det amerikanske militær allerede har nået store resultater uden at bruge de mest ødelæggende våben i arsenalet.

“Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi har knust dem på helt almindelig vis uden?” lyder det fra Donald Trump.

Han uddybede, at ingen i hele verden principielt bør bruge atomvåben. Det er en opsigtsvækkende melding fra en leder, der ellers er kendt for at være både uforudsigelig og aggressiv på de sociale medier.

En civilisation på afgrundens rand

For bare få uger siden lød det ellers helt anderledes. Den 7. april sendte Trump chokbølger gennem verden med et opslag på Truth Social. Her advarede han om, at en hel civilisation kunne blive udslettet på en enkelt nat, hvis ikke Iran makkede ret og genåbnede det vigtige Hormuzstræde.

Dengang lignede det en direkte trussel om atomkrig, men det førte faktisk til en kort våbenhvile mellem USA og Iran. Den er siden blevet forlænget på ubestemt tid. Det giver et lille håb om en diplomatisk løsning, selvom der stadig bliver kæmpet i regionen.

Vicepræsident J.D. Vance har også skabt usikkerhed. Han har tidligere advaret om, at USA er klar til at bruge våben, verden aldrig har set før. Det Hvide Hus har siden afvist, at der var tale om atomvåben, men Vances ord har lagt et tungt pres på Iran under de svære forhandlinger om landets atomprogram.

Regional storkrig og økonomiske rystelser

Det hele eskalerede for alvor den 28. februar, da USA og Israel angreb mål i Iran. Siden har det udviklet sig til en kæmpe krise i hele regionen. Iran har svaret igen ved at angribe flere nabolande, og frygten for en stor, ukontrollerbar krig vokser.

Resten af verden mærker især krisen ved Hormuzstrædet. Iran har næsten lukket helt for skibene i det smalle farvand, og det har sendt energipriserne på himmelflugt. Omkring 20 procent af verdens olie sejler normalt igennem her, så krigen kan mærkes direkte på pengepungen hos helt almindelige forbrugere.

Men Trumps mål ligger fast: Iran må aldrig få atomvåben. USA presser på for at få indrømmelser, mens styret i Teheran bliver ved med at sige, at deres atomprogram kun er til fredelige formål.

Historiens tunge skygge

Snakken om atomvåben er altid alvorlig, når den kommer fra USA. Det er det eneste land i verden, der nogensinde har brugt dem i krig. Da Anden Verdenskrig sluttede, blev de japanske byer Hiroshima og Nagasaki jævnet med jorden, og omkring 214.000 mennesker mistede livet.

Det er måske den historie, Trump har i baghovedet, når han nu trækker en streg i sandet. Også selvom han før har talt om total ødelæggelse i sin retorik.

“Ingen bør nogensinde få lov til at bruge et atomvåben,” lød det til sidst fra præsidenten.

Spørgsmålet er nu, om udmeldingen er nok til at få parterne tilbage til forhandlingsbordet. Eller om de almindelige kampe og den økonomiske blokade vil blive ved med at true verdensfreden.

Trump afviser atomangreb: ”Hvorfor skulle jeg bruge det?” - Opdateret