Det politiske maskineri i Kosovo er gået helt i stå, og det rammer nu landets borgere direkte. Da tidsfristen for at vælge en ny præsident udløb ved midnat tirsdag, stod det klart, at politikerne ikke kunne bygge bro over de dybe grøfter i parlamentet. Derfor er der ingen vej udenom: Kosovo skal til valg for tredje gang på bare 12 måneder.
Det var parlamentsformand Glauk Konjufca, der officielt overbragte den nedslående nyhed. Ingen af kandidaterne kunne samle det nødvendige flertal i tide, skriver flere lokale medier, herunder RTK. Meldingen kom kort efter midnat natten til onsdag, da det sidste håb om et politisk kompromis var fordampet.
“Denne samling markerer afslutningen på denne lovgivende periode,” sagde Glauk Konjufca til de kosovanske politikere, da deadline var passeret.
Politisk hårdknude
Dramaet i Pristina kommer ikke ud af det blå. Landet har længe været lammet af en dyb konflikt mellem regeringen og oppositionen, og det har gjort det næsten umuligt at få centrale poster besat. Faktisk var det forventet, at parlamentet skulle have fundet en afløser på præsidentposten allerede den 6. marts.
Dengang forsøgte præsident Vjosa Osmani at skære igennem ved at opløse parlamentet og udskrive valg, da enighed virkede umulig. Men premierminister Albin Kurti var uenig og trak sagen i forfatningsdomstolen. Den 25. marts underkendte domstolen Osmanis beslutning og sendte bolden tilbage til parlamentet – men lige lidt hjalp det.
Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje, har kæmpet hårdt for at få deres kandidat, justitsminister Albulena Haxhiu, valgt til posten. Men trods lange forhandlinger og politisk pres lykkedes det aldrig at samle stemmer nok bag Haxhiu. Og så klappede den forfatningsmæssige fælde i form af et nyvalg.
Vælgerne skal stemme igen
For befolkningen i Kosovo betyder det politiske sammenbrud, at de endnu en gang skal forholde sig til en valgkamp. Reglerne i landets forfatning er klare: Når parlamentet ikke kan løfte opgaven med at vælge en præsident, skal der udskrives valg med det samme.
“Valget bliver udskrevet inden for den forfatningsmæssige frist på 45 dage,” slog Konjufca fast over for parlamentets medlemmer.
Det her er bare det seneste kapitel i en lang historie om ekstrem politisk ustabilitet. Kosovo var sidst til valg så sent som den 28. december, hvilket skete efter et mislykket forsøg på at danne regering oven på et valg i februar 2025. Den evige cyklus af valg og midlertidige løsninger slider hårdt på landets institutioner og befolkningens tillid til det demokratiske system.
Svært spil på den internationale scene
Kosovo er stadig en ung nation. Landet erklærede sin uafhængighed fra Serbien i 2008 med massiv støtte fra USA. Men selvom stormagter som USA og de fleste europæiske lande – herunder Danmark – anerkender Kosovo, er landets status stadig et betændt emne. Lande som Serbien, Rusland, Grækenland og Spanien nægter fortsat at anerkende Kosovo som en selvstændig stat.
Den interne uro gør det kun sværere at navigere i de komplekse internationale relationer og løse de mange problemer på hjemmefronten. For trods den internationale hjælp kæmper nationen stadig med massive udfordringer som fattigdom, organiseret kriminalitet og en generel mangel på stabilitet.
Med det kommende valg står Kosovo nu igen ved en skillevej. Spørgsmålet er bare, om et nyt valg endelig kan levere det klare mandat, som parlamentet har manglet – eller om landet vil fortsætte i den nuværende spiral af politisk lammelse og splid.