Tre adopterede fra Chile har stævnet den danske stat i en sag om deres adoptioner til Danmark og statens ansvar for kontrollen på området. De tre sagsøgere mener, at staten har krænket deres ret til familieliv ved at godkende, fremme og medvirke til adoptioner, som ifølge dem var ulovlige.
Det skriver Dagbladet Information på baggrund af den stævning, der er sendt til Social- og Boligministeriet.
Ifølge stævningen lå staten inde med adoptionspapirer, som beskrives som “mangelfulde” og “betænkelige”. Men adoptionerne blev alligevel gennemført, lyder det fra de tre adopterede, som nu vil have domstolene til at tage stilling til statens rolle.
Hver af de tre sagsøgere kræver 250.000 kroner i erstatning. Det krav har Social- og Boligministeriet afvist, og derfor er sagen nu endt i retssystemet.
Sagen føjer sig til den længere debat om internationale adoptioner til Danmark – især fra Chile. Allerede sidste forår kom det frem, at to adopterede fra Chile havde rejst et erstatningskrav mod staten. Med den nye stævning bliver konflikten nu løftet ind i en egentlig retssag.
Baggrunden er blandt andet en rapport fra Ankestyrelsen fra 2021. Her vurderede styrelsen, at det ikke kan afvises, at adoptionsformidling fra Chile til Danmark gennem bureauet AC Børnehjælp i perioden 1978 til 1988 var forbundet med ulovlig adfærd i Chile.
AC Børnehjælp spillede en central rolle i de fleste adoptioner fra Chile til Danmark. Bureauet findes ikke længere, men dets arbejde er siden blevet gransket flere gange.
Ankestyrelsen vurderede i 2021, at AC Børnehjælp kendte til den praksis, der fandt sted i Chile. Det gjaldt blandt andet adoptioner, hvor børn kunne blive bortadopteret uden de biologiske forældres viden eller samtykke. Den vurdering har været med til at skærpe kritikken af både bureauets arbejde og de danske myndigheders tilsyn.
De tre sagsøgere mener, at staten ikke bare svigtede i enkeltsager, men også mere grundlæggende undlod at føre et effektivt tilsyn med de private organisationer, der stod for at formidle børnene til Danmark. Det er et centralt punkt i stævningen, hvor ansvaret ikke kun placeres hos formidlingsleddet, men også hos staten som godkendende og kontrollerende myndighed.
Sagen handler derfor ikke kun om de tre personers individuelle forløb, men også om, hvor langt statens ansvar rækker, når adoptioner er blevet gennemført på et mangelfuldt eller ulovligt grundlag.
Det er heller ikke første gang, at adopterede går rettens vej i Danmark med den type påstande. Tidligere har otte adopterede fra Sydkorea anlagt lignende sager mod staten. Også de kræver 250.000 kroner hver i erstatning og mener, at deres menneskerettigheder er blevet krænket, fordi kontrollen med adoptionerne ikke var god nok.
Dermed tegner der sig et bredere billede af et adoptionsområde, hvor gamle sager stadig kaster lange skygger. For de chilenske sagsøgere bliver næste skridt nu, at domstolene skal vurdere, om staten kan holdes ansvarlig for de adoptioner, der førte dem til Danmark.
Sagen kan få betydning ud over de tre konkrete krav. Hvis retten giver de adopterede medhold, kan det få konsekvenser for andre lignende sager og for vurderingen af, hvordan danske myndigheder historisk har håndteret internationale adoptioner.
Spørgsmålet om ansvar for adoptionerne fra Chile er dermed langt fra afgjort, og det juridiske opgør er først lige begyndt.