Det står skidt til i de danske eksamenslokaler. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser nu sort på hvidt, at det faglige niveau hos landets 9.-klasses elever er i frit fald.
Analysen har kigget nærmere på de obligatoriske afgangsprøver fra 2019 til 2024, og tallene er ikke rar læsning. Bunden er sunket, mens toppen er skrumpet ind. Og det er ikke bare i et enkelt fag eller to – pilen peger nedad over hele linjen, men det ser især sort ud i kernefagene dansk og matematik.
Dansk og matematik under pres
Især læseprøven i dansk springer i øjnene i statistikkerne. I 2019 fik 17,2 procent af eleverne karakteren 02 eller derunder. I 2024 er det tal eksploderet til 29,5 procent. Det betyder altså, at næsten hver tredje elev i dag kæmper med helt basale læsefærdigheder, når de forlader folkeskolen.
Samtidig bliver der længere mellem de dygtigste elever. Andelen af topkarakterer – 10- og 12-taller – er nemlig tæt på halveret i samme periode. Hvor 22,4 procent af eleverne fik en topkarakter i 2019, er det i dag kun 11,4 procent, der rammer det højeste niveau i dansk læsning.
Det ser ikke meget bedre ud i matematik. Her er det især prøven med hjælpemidler, der volder problemer. Andelen af de lave karakterer er her steget fra 11,8 procent til 18,9 procent. Det er en udvikling, der tyder på, at selve fundamentet under elevernes viden er ved at smuldre.
Erhvervslivet råber vagt i gevær
Hos Dansk Erhverv følger man tallene med stor bekymring. Organisationen, der repræsenterer en lang række danske virksomheder, frygter for konsekvenserne, når de her årgange skal videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet.
Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, lægger ikke fingrene imellem i sin vurdering:
“Vi ser altså en bekymrende udvikling, hvor meget tyder på, at eleverne klarer sig dårligere end tidligere.”
Han understreger, at der er tale om et strukturelt problem, som kræver politisk handling nu, hvis ikke Danmark skal sakke bagud rent fagligt.
En forudsigelig katastrofe
Det er ikke kun erhvervslivet, der råber op. Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, kalder situationen for en ”trafikulykke i slowmotion”. Han mener, at advarselslamperne har blinket længe, og at løsningen kræver flere penge til skolerne.
“Jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne lykkes bedre, hvis ikke vi som samfund vil investere i folkeskolen,” siger han til Jyllands-Posten.
Ifølge lærernes formand er der brug for flere ressourcer, hvis lærerne overhovedet skal have en chance for at løfte både de svageste og de stærkeste elever i klassen.
Nyt udspil skal vende skuden
Nu forsøger Dansk Erhverv og Danske Skoleelever at vende skuden med et nyt folkeskoleudspil. Under overskriften ”Alle skal blive så dygtige, som de kan”, præsenterede de i maj en række forslag, der skal få det faglige niveau op igen.
Planen handler først og fremmest om mere nærvær og højere faglighed. Det betyder blandt andet flere voksne i klasserne, så der er tid til den enkelte elev. Samtidig skal lærerne have bedre muligheder for at efteruddanne sig, så de er klædt ordentligt på til hverdagen i den moderne folkeskole.
Nu er spørgsmålet bare, om politikerne vil lytte til advarslerne fra både erhvervsliv, lærere og elever – før karaktererne falder endnu længere ned under gulvbrædderne.