Ebolaudbruddet i DR Congo udvikler sig fortsat i alvorlig retning. Antallet af bekræftede smittetilfælde er nu steget til 1094, og 277 mennesker er døde af sygdommen, viser de seneste tal fra landets myndigheder, som Reuters omtaler.
Alene inden for det seneste døgn er der registreret ti dødsfald. Det understreger, hvor hurtigt situationen kan forværres i et land, hvor sundhedsmyndighederne samtidig arbejder under vanskelige forhold.
Udbruddet blev officielt erklæret i midten af maj. Siden har congolesiske myndigheder dog oplyst, at smitten sandsynligvis havde cirkuleret i flere uger, før den blev opdaget. Det betyder, at sygdommen kan have fået et forspring, inden indsatsen for alvor blev sat ind.
Smittens epicenter ligger i Ituri-provinsen i den østlige del af DR Congo. Også Nordkivu og Sydkivu er blandt de hårdest ramte områder. Fælles for de tre provinser er, at de i årevis har været præget af uro og væbnede konflikter. Det gør det vanskeligere at opspore smittede, isolere patienter og gennemføre den nødvendige sundhedsindsats.
Når et ebolaudbrud rammer områder med ustabil sikkerhed, bliver arbejdet med at bryde smittekæderne markant mere kompliceret. Sundhedspersonale kan have svært ved at nå frem til patienter, og lokale indsatser kan blive forsinket af kampe, flugt og manglende adgang til infrastruktur.
Ebola smitter gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra personer, der er smittet. Sygdommen begynder ofte med symptomer, der kan ligne influenza. Feber, hovedpine og udtalt træthed er blandt de tidlige tegn. Senere kan sygdommen udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Hos nogle patienter ses også indre og ydre blødninger.
Det aktuelle udbrud skyldes den sjældne ebolavariant Bundibugyo. Ifølge de oplysninger, der foreligger, findes der hverken en godkendt behandling eller en vaccine mod netop denne variant. Det gør udbruddet ekstra alvorligt, fordi sundhedsmyndighederne ikke kan trække på de samme redskaber, som tidligere har været brugt mod andre typer af ebola.
DR Congo har gennem årtier været ramt af gentagne ebolaudbrud. Det nuværende er det 17. i landet siden 1976, hvor sygdommen første gang blev identificeret. Landet har derfor erfaring med sygdommen, men den aktuelle situation skiller sig ud ved både omfanget og de vanskelige forhold i de berørte områder.
Bekymringen deles også uden for landets grænser. Chefen for Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse har advaret om, at udbruddet kan udvikle sig til det værste, kontinentet har set.
“Hvis vi ikke stopper udbruddet meget snart, vil det blive værre end det, vi oplevede i Vestafrika og det østlige DR Congo,” sagde Jean Kaseya for nylig.
Advarslen peger tilbage på det store ebolaudbrud i Vestafrika fra 2014 til 2016. Dengang blev Guinea, Liberia og Sierra Leone hårdt ramt, og mere end 11.000 mennesker mistede livet. Det udbrud står stadig som et af de mest dødelige i nyere tid og bruges ofte som målestok, når sundhedsmyndigheder vurderer risikoen ved nye smittebølger.
Netop derfor bliver udviklingen i DR Congo fulgt tæt. Når dødstallet stiger hurtigt, og smitten samtidig rammer områder med langvarig konflikt, øges risikoen for, at udbruddet bliver sværere at inddæmme. Hver forsinkelse i opsporing, behandling og lokal information kan få betydning for, hvor mange der når at blive smittet.
De nye tal viser, at myndighederne står over for en akut og voksende sundhedskrise. Med over tusind bekræftede tilfælde og flere hundrede døde er presset stort på både lokale sundhedssystemer og internationale hjælpeaktører, der forsøger at begrænse sygdommens spredning.
Situationen i DR Congo er dermed ikke kun en national krise, men også en regional sundhedsudfordring. Jo længere udbruddet fortsætter, desto større bliver risikoen for, at flere områder bliver ramt, og at indsatsen skal opskaleres markant for at forhindre en endnu større katastrofe.
