De australske myndigheder har skruet bissen på over for verdens største tech-virksomheder. Tirsdag meddelte eSafety, landets tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, at man har indledt en formel efterforskning af en række platforme, herunder Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube. Mistanken er klar: Selskaberne mistænkes for ikke at overholde det nationale forbud mod brugere under 16 år.
Forbuddet, der blev indført i december sidste år, markerede et globalt nybrud i kampen for børns sikkerhed på nettet. Lovgivningen blev vedtaget med det formål at beskytte den yngre generation mod de skyggesider, som de sociale medier fører med sig – herunder digital mobning, eksponering for skadeligt indhold og de ofte uigennemskuelige algoritmer, der kan fastholde børn i uhensigtsmæssige brugsmønstre.
Alvorlig bekymring hos myndighederne
Julie Inman Grant, der står i spidsen for eSafety som kommissær, lægger ikke skjul på, at myndighederne ser med stor alvor på situationen. Overvågningen af platformenes adfærd siden lovens indførelse har givet anledning til det, hun beskriver som “betydelig bekymring”.
“Selvom sociale medieplatforme har taget nogle indledende skridt, er jeg – baseret på vores overvågning af, om loven bliver fulgt – bekymret for, at nogle måske ikke gør nok for at overholde australsk lovgivning,” siger kommissæren.
Undersøgelsen fokuserer især på, om platformene har implementeret tilstrækkelige tekniske foranstaltninger til at forhindre, at børn under 16 år overhovedet kan oprette nye profiler. Det er nemlig udelukkende virksomhedernes ansvar at sikre, at deres brugere har den rette alder. Hvis en 14-årig i dag kan oprette en konto uden at blive stoppet af effektive kontrolsystemer, er det et direkte brud på den australske lovgivning.
Fra overvågning til kontant afregning
Indtil nu har myndighederne primært observeret, hvordan techgiganterne har reageret på de nye krav. Men tålmodigheden er ved at slippe op. eSafety har nu besluttet at rykke videre i processen for at sikre, at loven ikke blot forbliver ord på et papir, men får reel betydning for hverdagen i de australske hjem.
“Som følge heraf går vi nu over i en fase med håndhævelse,” siger Inman Grant.
Dette skifte betyder, at platformene nu kan se frem til mere indgribende undersøgelser og potentielt store bøder eller andre sanktioner, hvis de findes skyldige i at have svigtet deres ansvar. Det er en kamp mod en indgroet forretningsmodel, der gennem to årtier har været baseret på at tiltrække så mange brugere som muligt, uanset alder. At rulle 20 års praksis tilbage er en gigantisk opgave, og myndighederne var forberedt på modstand fra de tunge økonomiske interesser i Silicon Valley.
Techgiganternes advarsel
Selvom de fleste af de involverede selskaber officielt har meldt ud, at de agter at følge de australske regler, er de ikke uden forbehold. Flere af techgiganterne har tidligere advaret om, at et totalt forbud for teenagere kan have utilsigtede og potentielt farlige konsekvenser.
Argumentet fra tech-industrien lyder ofte, at hvis man udelukker de unge fra de store, regulerede platforme, vil de i stedet søge mod de mørkere og mindre kontrollerede hjørner af internettet. Her er der ingen moderering, ingen sikkerhedsindstillinger og ingen myndigheder, der holder øje. Dermed risikerer man, ifølge selskaberne, at gøre ondt værre i forsøget på at beskytte børnene mod digitale trusler.
Australien holder dog fast i deres kurs. Myndighederne anerkender, at det tager tid at skabe varige, generationsmæssige forandringer, men de understreger samtidig, at platformene allerede i dag har de tekniske muligheder for at efterleve reglerne. Kampen om de unges skærmtid og sikkerhed er dermed gået ind i en ny, juridisk fase, som resten af verden følger tæt for at se, om modellen kan eksporteres til andre lande.