Sydkorea opropper over Ukraine-brøler
Sydkoreas præsidentkontor har udtrykt “stærk beklagelse” over, at Ukraine brød en hemmeligholdelsesaftale ved at afsløre overførslen af to nordkoreanske krigsfanger til Seoul. Sagen truer nu samarbejdet mellem de to lande og rejser spørgsmål om tillid i internationale militære operationer.
Beklagelsen kom, efter at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy i sin tale til FN’s generalforsamling sidste uge offentliggjorde, at Ukraine havde sendt de to nordkoreanske fanger til Sydkorea. Sydkoreas kommunikationschef Seong Ghi-hong udtalte ifølge nyhedsbureauet Yonhap, at kontoret “udtrykker stærk beklagelse over Ukraines ensidigt offentliggørelse og dens efterfølgende falske påstand om, at der ikke havde været en hemmeligholdelsesaftale.”
Sydkoreas regering oplyser nu, at den overvejer yderligere forholdsregler over for sagen, hvis det bliver nødvendigt.
Uenighed om hemmeligholdelsespligt
Den oprindelige hemmeligholdelsesaftale blev indgået for at beskytte soldaterne mod fare, hvis deres overflytning blev kendt offentligt, understreger Sydkorea. Aftalen skulle sikre, at overflytningen fulgte international lovgivning og humanitære principper.
Ukraine bestrider dog, at der overhovedet eksisterer en hemmeligholdelsesaftale. Ifølge ukrainsk præsidiekontor var det “underligt” at holde hele overførslen hemmelig, og man mente derfor, at man burde offentliggøre det uden at gå i detaljer om processen. Ukrainsk medie rapporterede, at en ukrainsk præsidiekilde afviste eksistensen af en fortrolighedsaftale med Seoul helt og holdent.
Sydkoreas præsidentkontor karakteriserer Ukraines “falske” afvisning af aftalen som noget, der “alvorligt skader” det bilaterale tillidsforhold og forårsager “alvorlige forstyrrelser” på det diplomatiske plan.
Nordkoreanske soldater ønskede at desertere
De to nordkoreanske soldater blev taget til fange af ukrainsk militær i Ruslands Kursk-region i januar 2025. Ifølge sydkoreanske medier udtalte begge deres ønske om at desertere til Sydkorea.
I sin FN-tale nævnte Zelenskyy, at det er “ikke let at tage nordkoreanske soldater til fange.” Han uddybede: “Den ene af dem forsøgte at dræbe sig selv, da han indså, at han skulle blive taget til fange. Og han blev chokeret over, at skæbnen ikke lod ham dø.”
Ifølge efterretninger har Nordkorea siden 2024 sendt omkring 14.000-15.000 soldater til at støtte Ruslands krigsbestræbelser i Ukraine, primært i Kursk-regionen. Sydkoreanske, ukrainske og vestlige kilder vurderer, at over 6.000 nordkoreanske soldater er faldet i kampene.
Tidligere aftaler blev brudt
Spørgsmålet om nordkoreanske krigsfanger var en central del af diskussionerne under NATO-mødet i Ankara, Tyrkiet, hvor Sydkoreas præsident Lee Jae-myung mødte Zelenskyy i juli. Efter mødet bekræftede Sydkoreas talsmand Kang Yu-jung, at begge ledere blev enige om at håndtere status for nordkoreanske kriegsfanger i overensstemmelse med international ret.
Dette byggede videre på en tidligere aftale fra Sydkorea-Ukraines udenrigsministermøde i marts, hvor begge nationer lovede at samarbejde om spørgsmålet om krigsfanger. Ukraines afsløring virker dermed som en direkte krænkelse af tidligere indgåede aftaler.
Striden kommer på et tidspunkt, hvor Sydkorea har vist vilje til at genoptage dialog med Nordkorea, og hvor USA’s nye præsident Donald Trump har fornyet sin tilberedthed til at engagere sig diplomatisk med Pyongyang.