EU-landene står over for en grundlæggende uenighed om størrelsen på det kommende EU-budget. Sydeuropæiske nettobidragsmodtagere kræver flere penge, mens nordiske og vesteuropæiske nettobidragsydere advarer om økonomisk udtømning.
Irlands formandskab har udarbejdet et forslag til budget, der bygger på EU-Kommissionens oprindeligt meget høje udspil. Selv efter at Irland har skåret otte procent fra Kommissionens forslag og tre procent på landbrug og regionalstøtte, vurderes budgettet at ville skabe betydelige udgifter for Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Østrig.
Sydeuropæerne presser på for højere budget
Spaniens premierminister Pedro Sánchez havde klare ord på vej ind til topmødet: “Vi er ikke enige i udspillet. Det er ikke stort nok.” Som nettomodtager af EU-midler har Spanien interesse i et større budget, der kan finansiere landbrugsstøtten.
Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis gik endnu videre og kritiserede specifikt Irlands reduktion af landbrugsstøtten: “Grækenland er ikke tilfreds med det irske budgetforslag, og vi vil ikke acceptere, at udgifterne til landbrugsområdet bliver beskåret.” Grækenland er ligesom Spanien en nettomodtager og profiterer af et større EU-budget.
Danmark og Sverige frygter milliardregninger
Danmarks Finansministerium har oplyst til Ritzau, at Danmark årligt skal betale cirka 12,7 milliarder kroner ekstra til EU, hvis det irske forslag bliver vedtaget. Til sammenligning koster regeringens dyreste budgetforslag – fjernelsen af moms på frugt og grønt samt halveringen på øvrige fødevarer – 17,4 milliarder kroner årligt.
Sverige reagerer endnu mere kritisk. Landets fungerende statsminister Ulf Kristersson skærpede retorikken betydeligt: “Det er ikke engang et udgangspunkt for forhandlinger. Det er alt for stort og alt for dyrt. Det vil øge det svenske nettobidrag til EU med 60 procent. Det er fuldstændigt uacceptabelt.”
Kristersson påpegede, at de seks nettobidragyderlande allerede bærer en uforholdsmæssig stor del af Europas udgifter. “De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede,” sagde han.
Tyskland vil reducere yderligere
Tysklands forbundskansler Friedrich Merz kaldte det irske udspil “et skridt i den rigtige retning,” men understreger, at det skal reduceres yderligere. “Vi står over for meget svære forhandlinger. Med to en halv måned tilbage af året står vi meget langt fra hinanden,” sagde Merz.
De seks nettobidragyderlande udgør kun en brøkdel af EU’s 27 medlemmer, men deres økonomiske betydning gør dem til centrale aktører i budgetforhandlingerne. Der er mindre end tre måneder tilbage af året til at nå til enighed.