Bølgerne går højt i Københavns Borgerrepræsentation. Her har en diskussion om maden på byens plejehjem udviklet sig til et principielt opgør om generationsansvar, klima og menneskelig anstændighed. Det hele bunder i en udtalelse fra Alternativets gruppeformand, Birgitte Kehler Holst, som først blev beskrevet af TV 2 Kosmopol – og som nu har sendt chokbølger gennem både vælgere og de politiske rækker.
Debatten handler egentlig om et ønske om at gøre de københavnske plejehjem mere klimavenlige. Det skal blandt andet ske ved at skifte de traditionelle kødretter ud med plantebaserede alternativer som linser og bønner. Men det er ikke selve menuen, der har fået sindene i kog. Det er derimod begrundelsen bag.
Anklager om historisk svineri
Birgitte Kehler Holst har i forbindelse med diskussionen lagt et tungt ansvar på de nuværende plejehjemsbeboeres skuldre. Hendes udtalelse trækker en direkte linje mellem de ældres livsførelse og nutidens klimaudfordringer:
»I Alternativets øjne skal alle, også ældre, bidrage til, at vi når vores klimamål. Og i parentes betragtet er det lige præcis den generation, der har svinet allermest,« lød udtalelsen til TV 2 Kosmopol.
Den generalisering har fået folk til tasterne. Kritikere peger på, at udtalelsen er både grov og faktuelt forkert. For hvor mange af nutidens plejehjemsbeboere har reelt levet et liv i overflod med hyppige flyrejser og store biler? Måske er der i virkeligheden tale om en generation, der har levet langt mere nøjsomt, end de yngre generationer gør i dag.
Generationen der byggede landet
Modstanden mod Alternativets retorik handler i høj grad om manglende anerkendelse. For mens politikerne ser på miljøbelastning, ser kritikerne fundamentet for vores nuværende velfærdssamfund.
Kritikere fremhæver, at den generation, der nu får skylden for at have »svinet«, er de samme mennesker, som har knoklet i landbruget og industrien for at sikre billig mad og varer til alle. De har brugt asfaltmaskiner og brændt kul af – ikke for at ødelægge planeten, men for at bygge de veje, cykelstier og huse, som de yngre generationer benytter i dag.
Samtidig bliver det påpeget, at denne generation har betalt skat gennem et helt arbejdsliv. Og det gør de stadig som pensionister, hvilket er med til at finansiere netop de politikere, der nu kritiserer dem.
Krav om politisk anstændighed
Sagen har startet en større debat om tonen i dansk politik. For mange handler det ikke kun om klima, men om hvordan man behandler samfundets svageste, som ikke altid kan tage til genmæle. At bruge klimakrisen som argument for at tvinge en ny kost ned over de ældre mod deres vilje, bliver af mange set som en unødig straf.
Kritikken mod Birgitte Kehler Holst er både personlig og kontant. Flere sætter spørgsmålstegn ved hendes menneskelige anstændighed, og nogle kræver ligefrem, at hun trækker sig fra sin post. Spørgsmålet om taknemmelighed over for den arbejdende befolkning står centralt i modvinden mod Alternativet.
»Mon politikerne overhovedet tænker på, hvor deres høje lønninger kommer fra?« lyder det fra en af de utilfredse stemmer i debatten, der efterlyser mere ydmyghed fra de folkevalgte.
Mens Københavns Kommune arbejder videre med de grønne målsætninger, står det klart, at vejen dertil er brolagt med svære etiske dilemmaer. Spørgsmålet er nu, om politikerne vil lytte til kritikken, eller om generationskløften i klimadebatten bare vil blive endnu dybere herfra.