Storbyerne vinder stadig kampen om de unge studerende
Når de nye studerende skal vælge, hvor de skal læse, er svaret næsten altid det samme: København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Tre ud af fire optagne på videregående uddannelser i år skal studere i en af landets fire største byer – og det tal har ikke bevæget sig på tre år.
Det viser tal fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet, som blev offentliggjort mandag aften. Præcis 75 procent af de 58.673 optagne studerende skal læse i storbyer, mens kun 25 procent har valgt uddannelser uden for de fire største byområder. I alt betyder det, at 43.906 unge starter på uddannelse i storbyerne, mens 14.767 søger mod mindre byer og landdistrikter.
Tallene tegner et billede af en uddannelseslandsdel, der ikke har bevæget sig, selvom politikerne har forsøgt at skubbe den i en anden retning.
Politikerne ville sprede uddannelserne
I 2021 indgik den daværende S-regering og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale, der skulle ændre på præcis dette problem. Aftalen havde til formål at give unge uden lyst eller ressourcer til at flytte til en storby bedre uddannelsesmuligheder tættere på hjemmet. Regeringen reducerede uddannelsespladser i de fire største byer og etablerede nye uddannelser uden for dem.
Men resultaterne udebliver. Sammenlignet med sidste år er antallet af optagne faktisk faldet begge steder – med 1.082 færre i storbyerne og 202 færre uden for de fire største byer. Det betyder, at selv om færre søger ind på videregående uddannelser generelt, er det ikke lykkedes at ændre fordelingen mellem by og land.
Hvad betyder det for uddannelseslandsdelen?
Udviklingen rejser vigtige spørgsmål om, hvad der driver unge mennesker mod storbyerne. Er det uddannelsestilbuddet, eller er det jobmulighederne, kulturen og det sociale liv, som byerne tilbyder? Hvis det er sidstnævnte, kan politiske tiltag alene ikke løse problemet.
For mindre byer og landdistrikter betyder det fortsatte exodus af unge mennesker til uddannelse en udfordring. Når de bedst kvalificerede unge mennesker flytter væk for at studere, vender mange ikke tilbage. Det skaber et brain drain, der kan påvirke udviklingen i hele regioner.
Samtidig betyder det også, at de nye uddannelser, som blev etableret uden for storbyerne, ikke fyldes op som håbet. Det stiller spørgsmål ved, om uddannelsestilbuddet var det rigtige, eller om det blot ikke var attraktivt nok til at konkurrere med storbyernes tiltrækning.
En trend, der fortsætter
Tallene fra ministeriet viser, at tre år med politiske initiativer ikke har været nok til at ændre en dybt rodfæstet trend. Unge mennesker søger mod storbyerne, og det ser ikke ud til at ændre sig på kort sigt. Hvis regeringen ønsker at ændre på denne udvikling, skal der måske mere drastiske tiltag til end blot at etablere nye uddannelser uden for byerne.
Det kunne være økonomiske incitamenter, garantier om job efter endt uddannelse, eller helt tredje løsninger, som endnu ikke er blevet forsøgt. Men indtil videre viser virkeligheden, at politikernes ønsker og de unges valg ikke går hånd i hånd.