Storbritannien og EU er blevet enige om et udkast til en aftale, der skal fjerne Brexit-kontrollerne på fødevarer og landbrugsvarer. Det oplyser BBC, som forstår, at det 200 sider lange udkast til den såkaldte SPS-aftale (sanitære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger) er sendt rundt til EU-landene i Bruxelles. Det sker forud for topmødet mellem Storbritannien og EU senere på måneden.
Udkastet skal behandles på et møde onsdag. Her mødes EU-ambassadørerne i det såkaldte Coreper. Teksten er afklaret, og der skal ikke forhandles mere, ifølge The Guardian. Topmødet er planlagt til den 20. november.
Fødevareaftalen er den mest betydningsfulde del af det såkaldte Brexit-reset indtil videre. Den fjerner kontroller og bureaukrati, der ramte eksportørerne, da Storbritannien forlod EU’s indre marked.
Hvad aftalen indebærer
Ifølge BBC skal aftalen fjerne behovet for eksportsundhedscertifikater til 200 pund og plantesundhedscertifikater til 25 pund. Det samme gælder inspektørgebyrer på mindst 127,60 pund, økologicertifikater til eksport af økologisk lam og ost, som i gennemsnit koster 35 pund, visse havnegebyrer, prøvetagningsgebyrer og andre kontroller for eksport og import til og fra EU. Varer fra Storbritannien som mejeriprodukter, fisk, æg og rødt kød er i dag underlagt 100 procent dokumentkontrol og op til 30 procent fysisk kontrol. De kontroller ville forsvinde helt med en SPS-aftale. Prøvetagning koster i dag cirka 1.200 pund for en ostelast, 1.400 pund for en laksesending, 440 pund for en last æbler og 1.200 pund for en last oksekød.
Den britiske regering hævder, at økonomien på sigt vil få gavn for 5,1 mia. pund om året. Samtidig kan britisk eksport af friske pølser, burgere, skaldyr fra hjemlige farvande og læggekartofler genoptages. Aftalen åbner også for pas til britiske kæledyr, der tages med ind i EU.
Til gengæld forpligter Storbritannien sig til at følge og tilpasse sig EU’s gældende regler for handel med planter, dyr og fødevarer. Processen kaldes dynamic alignment. Aftalen ventes først at træde i kraft i første kvartal 2028, efter at skiftet på premierministerposten forsinkede topmødet med seks måneder. Da aftalen blev offentliggjort i maj, regnede det britiske miljø- og landbrugsministerium, Defra, med, at den kunne træde i kraft i maj næste år. Nu har Defra orienteret brancheledere om, at det kan trække ud til 2028, med yderligere seks måneders overgangsperiode for nogle få nøgleprodukter, blandt andet korn dyrket i år med fungicider, der endnu ikke er godkendt i EU. Forsinkelsen skyldes behovet for at tilpasse britisk fødevarelovgivning dynamisk til EU’s. Med aftalen skal detailhandlere i Nordirland desuden ikke længere mærke produkter med “not for the EU”.
Regler og øvrige aftaler
Britiske regler ligger stadig for det meste på linje med EU’s, men England har på nogle områder valgt en anden vej. Det gælder blandt andet præcisionsforædling af planter, som tidligere blev kaldt genredigering. Her er der de seneste uger indgået aftale om overgangsordninger, mens EU’s nye regler træder i kraft.
Regeringen har allerede varslet et lovforslag, European Partnerships Bill, der skal give hjemmel til at anvende nye EU-regler. Det skal også gøre de nødvendige tilpasninger mulige, så Storbritanniens system for kvotehandel kan kobles til EU’s. Dermed slipper britiske eksportører for at betale EU’s nye CO2-grænseafgift.
Der er også cirkuleret udkast til aftaler om kvotehandel og en ordning for unges rejser og arbejde, sammen med et 15 sider langt udkast til en fælles erklæring til topmødet. Nogle centrale detaljer om antallet af pladser i ungdomsordningen skal afklares politisk i de kommende dage. Ambassadørerne skal også drøfte et britisk forslag i sidste øjeblik om studiegebyrer for unge europæere, der skal bryde dødvandet i forhandlingerne. En rabat på de fulde gebyrer for udenlandske studerende fra EU ventes skubbet til næste år sammen med en plan om at genforbinde elmarkederne. Ifølge BBC vil udkastene desuden indeholde henvisninger til britisk deltagelse i forsvarssamarbejder, adgang til politidatabaser og nogle betryggelser om EU’s “Made in Europe”-planer.
Erhvervslivet vil have mere
Supermarkeder og landbrugets repræsentanter bakker op om fødevareplanerne. Nogle Brexit-tilhængere kritiserer derimod, at EU-regler tages i brug igen. Den Brexit-aftale, som Boris Johnsons regering underskrev, prioriterede nemlig britisk reguleringsfrihed over at undgå nyt bureaukrati, kontroller og forsinkelser.
Den britiske erhvervsorganisation British Chambers of Commerce (BCC) offentliggjorde mandag en analyse af medlemmernes holdninger. Organisationen mener, at det nuværende handelsforhold ikke leverer, og at virksomhederne kæmper med en jungle af Brexit-bureaukrati knap seks år efter udtrædelsen. BCC opstiller ni muligheder for et tættere forhold, blandt andet en toldunion, en schweizisk model for det indre marked og et associeret medlemskab efter canadisk model.
BCC’s generaldirektør, Shevaun Havilland, siger ifølge BBC:
“Government needs to examine all of the options, remain clear-headed about the trade-offs each involves, and involve business in the decision-making process from the start,”
I en BCC-undersøgelse svarer over halvdelen (56 procent) af de eksporterende virksomheder, at de vil have EU’s toldpapirer og forsinkelser fjernet, så de kan vokse. Blandt producenter er tallet 58 procent. Premierministeren har sagt, at han vil bruge månedens topmøde til at indlede en samtale om en mere langsigtet kurs for forholdet til EU, herunder at “gå hele vejen”, hvilket betyder at blive medlem af EU igen. Samtidig har Andy Burnham udelukket at genindmelde Storbritannien i EU i den nuværende parlamentsperiode, skriver The Independent. Burnham har samtidig givet udtryk for, at den nuværende Brexit-aftale har givet Storbritannien svagere kontrol over indvandringen, skriver The Independent. En talsperson for regeringen siger til samme medie: “We are building an ambitious, close relationship with the EU that will strengthen our economy, protect British industry, and create more opportunities for young people across the UK.”
