En dramatisk fortælling fra motorvejen har igen sat fokus på grænsen mellem personlige oplevelser og det, der kan dokumenteres i politik.
I TV 2-programmet Højskolen fortalte Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg om en episode, hvor hun efter sin egen beskrivelse blev forsøgt presset af vejen af en anden bilist. Hun sagde samtidig, at føreren senere fik en bøde.
Det sidste er korrekt. Men ifølge sagens oplysninger blev bøden ikke givet for et forsøg på at køre Støjberg af vejen. Det skriver Ekstra Bladet, som har gennemgået sagens dokumenter.
Bøden dækkede en anden forseelse
Episoden fandt sted kort før et kommunalvalg, og bagefter beskrev Støjberg, hvordan en grå kassevogn havde presset hendes bil mod autoværnet på motorvejen. I hendes version var der tale om en målrettet og bevidst handling.
Bilisten blev også straffet. Men ifølge sagens oplysninger handlede bøden om, at føreren ikke havde kørt hensynsfuldt og ikke havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken. Det er noget andet end den vurdering, Støjberg gav udtryk for i tv-programmet.
Den type trafikforseelse udløser typisk en bøde på omkring 1.000 kroner. Og den formelle afgørelse peger dermed ikke på, at myndighederne har behandlet hændelsen som et forsøg på at presse en anden bil af vejen.
Forskellen er central, fordi den ændrer forståelsen af, hvad der faktisk blev straffet for. Støjberg har offentligt koblet bøden sammen med sin egen oplevelse af et bevidst angreb. Men sagens oplysninger viser, at bøden blev givet på et mere generelt trafiksikkerhedsmæssigt grundlag.
Livvagternes forklaringer peger i en anden retning
Der er også andre oplysninger i sagen, som gør billedet mere nuanceret. Afhøringsrapporter, der tidligere har været omtalt i medierne, viser ifølge Ekstra Bladet, at Støjbergs PET-livvagter ikke opfattede hændelsen som et forsøg på at køre hendes bil af vejen.
Deres vurdering var i stedet, at der var tale om en aggressiv indfletning i trafikken. Samtidig vurderede livvagterne, at Støjbergs bil ikke var tæt på at ende i rabatten.
Det betyder ikke nødvendigvis, at oplevelsen ikke har været ubehagelig. Men det betyder, at de centrale vidner omkring hende ikke beskriver situationen på samme måde, som den senere blev gengivet på tv.
Sagen indgår også i en større debat om politikeres sikkerhed. Flere folkevalgte har de senere år fortalt om trusler, chikane og ubehagelige episoder, og den offentlige samtale om presset på politikere er blevet mere intens. Derfor får konkrete historier også stor vægt, når de bliver brugt som eksempler på, hvor hårdt klimaet kan være.
Netop derfor er præcision vigtig. Når en episode bliver fremhævet i bedste sendetid som et eksempel på chikane eller målrettet forfølgelse, er det afgørende, om sagens dokumenter og vidneforklaringer bakker den fremstilling op.
Støjberg fastholder sin oplevelse
Inger Støjberg holder dog fast i, at hændelsen var alvorlig. I en sms til Ekstra Bladet skriver hun:
“Når man ligger i høj fart, og en bil pludselig kører helt tæt op og opfører sig aggressivt, så er det altså ikke bare en hyggelig søndagstur. Hvis nogen mener, at det ‘nærmest ikke skete’, så må det stå for deres egen regning. Og faktum er også bare, at føreren fik en bøde for sin kørsel,” skriver hun i en sms.
Dermed slår hun fast, at hun står ved sin vurdering af situationen, selv om andre forklaringer i sagen peger på et mindre dramatisk forløb.
Kritikken kom dog hurtigt. Den retter sig især mod, at Støjberg i tv-programmet koblede bøden direkte sammen med påstanden om, at en bilist forsøgte at køre hende af vejen.
Politisk kommentator Anders Langballe er blandt dem, der reagerer skarpt på den fremstilling. Han siger:
“Jeg synes, det er frækt af Støjberg, at hun gør det, for hun er fuldstændig klar over det. Jeg har selv talt med Danmarksdemokraterne om det, og der synes jeg, hun burde være mere varsom med at slynge sådan nogle påstande ud. Der er jo et sikkerhedstryk, men da jeg så programmet, sad jeg og hoppede i min sofa og tænkte: ‘Det er groft, det der’,” siger Anders Langballe.
Sagen efterlader dermed to spor. Det ene handler om en trafikepisode, som alle parter er enige om var ubehagelig, og som førte til en bøde. Det andet handler om, hvordan episoden siden er blevet fortalt offentligt, og om den fortælling holder, når den bliver holdt op mod sagens dokumenter og forklaringer fra de personer, der var til stede.
Det er den forskel, der nu har gjort motorvejshistorien til en politisk sag i sig selv.