Politikerne vil gerne bruge milliarder på Forsvaret, men de mange penge kan ikke købe de hænder, der mangler lige nu. Nye interne dokumenter, som både DR og TV 2 har set, tegner et dystert billede af en forsvarsgren, hvor hver tiende post står ubesat. Selvom Søværnet står over for en historisk oprustning, kæmper man bag kulisserne en hård kamp for at holde på folk og skaffe nye folk til de danske skibe.
Kritisk mangel på fregatterne
Problemet rammer ikke ens overalt, men det gør ondt i selve spydspidsen af det danske søforsvar. Værst ser det ud på de enheder, der driver Forsvarets fregatter. Her mangler hver femte soldat og hver sjette sergent, og det lægger et massivt pres på de kolleger, der er tilbage. Fregatterne er afgørende for Danmarks bidrag til NATO, og den store mangel på mandskab sår nu tvivl om den operative slagkraft i en tid med voksende global uro.
Udfordringer i Nordatlanten
Også i Nordatlanten er situationen alvorlig. På inspektionsskibene, der patruljerer i de enorme havområder ved Grønland og Færøerne, står næsten hver fjerde stilling tom. Det er de skibe, der holder øje med fiskeriet, håndhæver dansk suverænitet og rykker ud til redningsaktioner. Når hver fjerde medarbejder mangler, går det uundgåeligt ud over både sikkerheden og effektiviteten på de lange togter i det barske vejr mod nord.
I et internt dokument fra Søværnets samarbejdsudvalg kalder både ledelse og medarbejdere situationen for “meget bekymrende”. Dokumentet slår fast, at personalemanglen ikke bare er tør statistik, men en reel trussel mod både arbejdsmiljøet og den daglige drift. Det er en udvikling, som Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS), følger med stor alvor.
Fagforening: Lønnen er for lav
Formanden for CS, Jesper Korsgaard Hansen, tøver ikke med at pege på årsagen til, at folk smutter. Han mener, at lønnen i Forsvaret slet ikke kan konkurrere med det civile arbejdsmarked, når det gælder om at holde på de specialiserede folk. Konsekvenserne mærkes direkte ude på dækket, hvor de ansatte må løbe hurtigere og hurtigere for at få enderne til at mødes.
“Det rammer lige nu især Søværnet, hvor det slider på soldaterne at dække ind for hinanden og blive beordret ud på ekstra sejladser,” siger Jesper Korsgaard Hansen til TV 2.
Presset på de ansatte kommer på et tidspunkt, hvor der ellers var lagt op til forbedringer. Da de statslige overenskomster faldt på plads i februar, blev der afsat 275 millioner kroner til at løfte lønnen i Forsvaret. Tanken var, at pengene skulle forhandles på plads lokalt, så de ramte de mest trængte områder. Men indtil videre er forhandlingerne ikke endt i en løsning, der kan mærkes på de søfarendes lønsedler.
Anbefaler at stemme nej
Den manglende afklaring har nu fået CS-formanden til at tage et drastisk skridt. Han anbefaler sine medlemmer at stemme nej til den samlede overenskomst, som er til afstemning frem til 1. maj. Budskabet er klart: De nuværende tiltag er slet ikke nok til at løse de grundlæggende problemer med at skaffe og holde på folk. Ifølge fagforeningen bør personalemanglen derfor stå øverst på dagsordenen i de politiske forhandlinger om Forsvarets fremtid.
Mens debatten raser, og tallene taler deres eget tydelige sprog, er der tavshed fra Forsvarets øverste ledelse. Forsvarskommandoen har afvist at kommentere de konkrete tal over for både DR og TV 2. De begrunder afslaget med operative hensyn, da detaljer om mandskabet kan afsløre svagheder over for fremmede magter. Men tilbage står et Søværn, der trods politiske løfter om milliarder, kæmper en daglig kamp for overhovedet at have folk nok til at sende skibene til søs.