Kritikken har været hård og kontant, og nu tager Kriminalforsorgen konsekvensen. Direktør Ina Eliasen må vinke farvel til den chaufførordning, der ellers har fragtet hende mellem hjemmet og kontoret på statens regning. Beslutningen kommer efter en række afsløringer, der har sat fokus på både økonomien og de principielle problemer i en ordning, der har kostet skatteyderne dyrt.
En bekostelig affære
Det er ikke småpenge, det har kostet at få direktøren fragtet frem og tilbage. Aktindsigter har vist, at ordningen har løbet op i omkring 720.000 kroner om året i løn. For de penge har to deltidsansatte chauffører stået klar til at køre Ina Eliasen rundt i landet – og ikke mindst til og fra hendes private bopæl.
Hjemmet ligger cirka 40 kilometer fra Kriminalforsorgens hovedkvarter, og netop den detalje har været et ømt punkt. Det er nemlig højst usædvanligt, at offentlige topchefer får betalt turen mellem hjem og arbejde, medmindre der er helt særlige grunde til det – som for eksempel sikkerhed.
Politisk pres bar frugt
Sagen har vakt vrede på Christiansborg. Dansk Folkeparti var hurtigt ude med kritikken, og onsdag tog det politiske pres for alvor til. Her meldte også De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne sig i koret af kritikere. Partierne har haft svært ved at se det rimelige i, at en direktør får en privilegeret transportløsning, mens der bliver sparet andre steder i det offentlige.
Kriminalforsorgen har ellers forsøgt at forsvare ordningen med henvisning til et stort arbejdspres. Argumentet var, at direktøren havde brug for at kunne arbejde koncentreret under kørslen. I en skriftlig kommentar har styrelsen tidligere forklaret, at det gav god mening:
“at kunne inddrage transporttid til arbejdsbrug i forbindelse med transport mellem hjem og den faste arbejdsplads”
Eksperter og ministerium sår tvivl
Men det var ikke kun politikerne, der undrede sig. Flere eksperter har sat spørgsmålstegn ved det etiske i ordningen. For at forsvare kørslen har Kriminalforsorgen lænet sig op ad et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som beskriver reglerne for brug af tjenestebiler med chauffør.
Men den forklaring faldt hurtigt til jorden, da ministeriet selv kom på banen. Over for Ritzau har Indenrigs- og Sundhedsministeriet nemlig præciseret, at deres notat kun gælder for borgmestre og regionsrådsformænd. Det kan altså ikke bare overføres til direktører i statslige styrelser. Dermed forsvandt det juridiske fundament, som Kriminalforsorgen ellers havde brugt som forsvar.
Nu lukkes ordningen ned
Nu har Kriminalforsorgen så valgt at stoppe ordningen med øjeblikkelig virkning. Det sker med en erkendelse af, at den seneste tids fokus har gjort det umuligt at fortsætte som før. I en skriftlig udmelding lyder det:
“Kriminalforsorgen vurderer løbende omfanget af det konkrete kørselsbehov og har blandt andet i lyset af den seneste tids hårde kritik besluttet at nedlukke den eksisterende køreordning, mens det overvejes, hvordan transportbehovet mest hensigtsmæssigt dækkes fremover”
Det er stadig uklart, hvad den fremtidige løsning bliver. Sagen er nu landet på Justitsministeriets bord, efter at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt aben videre for at få afklaret reglerne på området. Indtil videre må Ina Eliasen dog selv finde vej til kontoret – præcis som de fleste andre danskere.