Det er efterhånden slut med at gemme de store sedler under madrassen, hvis de skal beholde deres værdi. Danmark er midt i en historisk forandring af vores måde at betale på. Nationalbankens beslutning om at droppe 1.000-kronesedlen i 2025 er nemlig kun begyndelsen på enden for de fysiske penge.
Mange danskere er stadig glade for at have mønter og sedler i lommen, men pilen peger kun én vej. Smartphones og betalingskort overtager det hele. En ny analyse fra firmaet Merchant Machine sætter nu en konkret dato på, hvornår vi kan vinke det sidste farvel til kontanterne.
2048 bliver skæbneåret for de danske mønter
Fortsætter udviklingen som nu, er Danmark et helt kontantløst samfund i år 2048. Det betyder, at vi om bare 23-24 år kan stå i en situation, hvor mønter og sedler hører til på museum. Analysen bygger på tal for, hvor hurtigt hæveautomaterne forsvinder, og hvordan vores betalingsvaner ændrer sig.
Men vi er faktisk ikke dem, der løber hurtigst mod den digitale målstreg. I Norge og Irland forventer man allerede at være helt kontantfri om 11 år. Danmark følger tæt efter de hurtigste lande, men vi holder altså fast i de fysiske penge lidt længere end vores naboer.
“Kontanter har længe været et emne, der skaber debat,” lyder det fra Merchant Machine i analysen. Og det er der en god grund til. Det handler nemlig om meget mere end bare bekvemmelighed. Det handler også om frihed, overvågning og om at få alle med.
Digital kløft skaber bekymring
De fleste danskere klarer i dag indkøbene med et hurtigt “bip” fra mobilen eller kortet. Men der er stadig grupper, hvor kontanterne er helt nødvendige. Det gælder især de ældre, visse butiksejere og socialt udsatte, som enten ikke har adgang til eller mod på de digitale løsninger.
For dem er mønterne ikke bare et levn fra gamle dage, men en måde at holde styr på pengene og hverdagen. Derfor vækker det også bekymring hos organisationer, der kæmper for de svageste. Spørgsmålet er nu, om teknologien kan nå at blive så nem at bruge, at ingen bliver efterladt på perronen i 2048.
Det er dog de kommercielle kræfter, der for alvor skubber på. Bankerne fjerner flere og flere hæveautomater, fordi de er dyre at holde kørende, og færre bruger dem. Samtidig vil mange butikker hellere have digitale penge. Det mindsker risikoen for røveri, og man slipper for at tælle byttepenge ved kassen.
Forbehold for fremtidens prognoser
Årstallet 2048 er dog ikke mejslet i sten. Verden ændrer sig hurtigt, og politikerne kan vælge enten at sætte turbo på eller trække i nødbremsen for at sikre folks ret til at betale med fysiske penge.
Beregningen er et kvalificeret gæt baseret på, hvordan det ser ud lige nu. Men ting som cybersikkerhed, store strømsvigt eller manglende tillid fra forbrugerne kan ændre billedet fuldstændig i løbet af de næste årtier.
Kigger man på resten af verden, er forskellene enorme. Mens vi i Nordeuropa ræser mod en digital fremtid, ser det helt anderledes ud i lande som Brasilien og Colombia. Her forventer man først, at kontanterne forsvinder i 2081. Det viser tydeligt, at den digitale revolution ikke rammer alle steder lige hårdt, og at mønter og sedler stadig spiller en hovedrolle mange steder.
Uanset om man glæder sig til en mere effektiv hverdag eller frygter at miste den analoge frihed, så er kursen sat. Tiden arbejder imod mønterne, og de næste tyve år vil vise, om vi er klar til at give helt slip på de fysiske penge.