De fleste stikker kørekortet i lommen som 18-årige og skænker ikke teorien mange tanker de næste 50 år. Men det skal være slut nu, hvis det står til en ny bevægelse i det danske politiske landskab. De vil ændre måden, vi ser på retten til at køre bil.
Det er ikke kun de ældre medborgere, der er i kikkerten. Forslaget rammer hver eneste dansker, der sætter sig bag rattet. Et nyt borgerforslag lægger nemlig op til, at både bilister og motorcyklister skal gennemgå et obligatorisk ”eftersyn” med jævne mellemrum.
Tanken er inspireret af de faste synstjek, som bilerne allerede gennemgår. Her er det bare føreren, der skal en tur forbi en sagkyndig for at sikre, at evnerne stadig er skarpe nok til de danske landeveje.
En erfaren stemme bag forslaget
Bag forslaget står Jørn Holmgaard. Han er tidligere politibetjent og har i årevis arbejdet som køreprøvesagkyndig. Han har set konsekvenserne af manglende viden på tætteste hold, og efter tusindvis af køreprøver er hans dom klar.
Viden fra ungdommen fordamper gradvist, mens trafikken og reglerne konstant ændrer sig. Holmgaards model er simpel: Hver gang kørekortet skal fornyes – typisk hvert 15. år – skal man igennem et kort, men intensivt forløb.
Det betyder tre timers teori, to timers kørsel og en frisk lægeerklæring. ”Det går jo godt for de fleste, men når jeg holder foredrag, møder jeg mange, der gerne vil have genopfrisket reglerne,” forklarer Jørn Holmgaard om baggrunden for sit forslag.
Prisen for sikkerhed
Sikkerheden er i fokus, men det koster. Holmgaard regner med en pris på omkring 4.000 kroner for et kursus. For at prisen ikke skal skræmme folk væk, foreslår han, at det bliver udbudt som AMU-forløb.
På den måde kan staten betale en del af regningen, så det bliver til at betale for almindelige mennesker. Argumentet for investeringen er de menneskelige omkostninger ved ulykker. Selvom færre dør i trafikken i dag, mener han, at vi kan komme endnu længere ned.
Det handler om at sikre, at alle kender de nyeste regler – som de mange to-minus-en-veje eller korrekt forståelse af stoptavler. ”Hvis vi kan forhindre, at flere familier får en trist oplevelse, så er det her billigt sluppet,” lyder det fra Holmgaard.
FDM er skeptiske
Men ikke alle klapper i hænderne. Hos bilisternes organisation, FDM, er man skeptisk over for et generelt krav om kurser. Torben Lund Kudsk, politisk chef i FDM, mener ikke, at gevinsten står mål med de mange ressourcer, der skal bruges.
FDM peger i stedet på mere målrettede værktøjer. Det kunne være kampagner om specifikke problemer eller mere kontrol på vejene. Organisationen understreger, at langt de fleste danskere allerede kører både sikkert og lovlydigt.
Vejen mod Folketinget
Om forslaget bliver til virkelighed, afhænger nu af danskernes opbakning. Borgerforslaget løber frem til den 10. marts 2026. Det kræver 50.000 underskrifter, før politikerne på Christiansborg skal tage stilling til det.
Hvis målet nås, skal politikerne beslutte, om Danmark skal gå forrest med en helt ny model. Her vil kørekortet ikke længere være noget, man bare har for livet, men en rettighed, der kræver, at man løbende beviser, at man stadig kan finde ud af at køre bil.