Det slovenske politiske landskab har i årevis været præget af dybe kløfter og store personligheder. Helt centralt står den 65-årige Janez Jansa. Som leder af Sloveniens Demokratiske Parti (SDS) har han skabt en af de mest opsigtvækkende politiske karrierer i Centraleuropa.
Jansa er kendt for sin nationalistiske retorik og lægger ikke skjul på sin beundring for USA’s tidligere præsident Donald Trump. Gennem årene er han blevet mester i at gøre comeback. Senest skete det i 2020, da han overtog magten efter Marjan Šarecs regeringskollaps. Det var hans tredje tur i spidsen for landet, og som altid var det ikke uden dramatik.
Men ved valget i 2022 gik den ikke længere. Her led Jansa et stort nederlag til Robert Golob og hans centrum-venstre-parti, Frihedsbevægelsen. Selvom det er Golob, der sidder på magten i dag, puster Jansa ham konstant i nakken fra oppositionen. Her samler han sine tropper med løfter om stabilitet og et forsvar for de traditionelle værdier.
Fokus på traditionelle værdier og lavere skat
Politisk set står Jansa på et fundament af økonomisk liberalisme og socialkonservatisme. Han kæmper for store skattelettelser til erhvervslivet og vil have luget ud i det statslige bureaukrati. Han har længe skældt venstrefløjen ud for at skabe et tungt administrativt apparat, som han mener bremser landets vækst.
Men det handler ikke kun om penge. Jansa taler ofte og gerne om de “slovenske værdier”. Det betyder blandt andet et skarpt fokus på kernefamilien som et modstykke til den liberale linje hos Golob-regeringen. Det er en retorik, der virker. En stor del af befolkningen drømmer nemlig om en stærkere national identitet og vil beskytte landets kulturelle rødder.
Og så er der migrationen. Her markerer Jansa sig benhårdt. Han kræver fuld kontrol med EU’s ydre grænser og en markant strammere indvandringspolitik. For ham er det selve forudsætningen for, at sikkerheden kan opretholdes i både Slovenien og resten af Europa.
En fortid præget af konflikter
Jansas politiske CV er dog langt fra uden ridser i lakken. Da han sad som premierminister fra 2020 til 2022, røg han konstant i totterne på EU-systemet i Bruxelles. Kritikerne anklagede ham for at pille ved retsstaten og stramme grebet om pressefriheden, hvilket fik tusindvis af mennesker på gaden i hovedstaden Ljubljana.
Forholdet til pressen er et kapitel for sig. Jansa har flittigt brugt de sociale medier til at gå til angreb på både journalister og politiske modstandere. Det har givet ham øgenavnet “Marshal Twitto” – en stil, der har trukket direkte tråde til Donald Trumps måde at kommunikere på.
Ser man tilbage, har Jansas karriere været lidt af en rutsjebanetur. Han sad første gang på posten fra 2004 til 2008. Hans anden periode fra 2012 til 2013 fik dog en brat afslutning på grund af korruptionsanklager i den opsigtsvækkende Patria-sag. Sagen sendte ham faktisk en tur i fængsel, før dommen senere blev ophævet af forfatningsdomstolen.
Selvom Jansa lige nu er ude i kulden, viser historien, at man aldrig skal afskrive ham helt. Spørgsmålet er nu, om han kan samle tropperne til et fjerde comeback. Eller om de slovenske vælgere foretrækker den nuværende kurs under Robert Golob i en tid, hvor Europa står over for enorme sikkerhedspolitiske udfordringer.