Det britiske luftvåben fik sig lidt af en udfordring torsdag. Et fly med forsvarsminister John Healey om bord blev nemlig ramt af omfattende elektronisk jamming, mens det navigerede gennem internationalt luftrum. Hændelsen fandt sted tæt på den russiske grænse, kort efter at ministeren havde besøgt britiske tropper i Estland.
Ifølge oplysninger fra The Times og nyhedsbureauet PA Media blev flyets GPS-systemer sat helt ud af kraft af udefrakommende signaler. Det stod på under hele den tre timer lange flyvning, og piloterne måtte derfor skifte til alternative metoder for at navigere flyet sikkert hjem. Selvom ministerens flyrute var fuldt synlig på tjenester som FlightRadar24, er det stadig uvist, om John Healey var det specifikke mål, eller om flyet blot blev fanget i et bredere russisk net af elektronisk krigsførelse.
Hvad er jamming – og hvorfor er det farligt?
Kort fortalt er jamming en form for elektronisk sabotage. Man sender kraftige støjsignaler ud på de samme frekvenser, som navigations- og kommunikationsudstyr bruger. På den måde kan man effektivt ”blænde” et fly eller et skib. I dette tilfælde betød det, at flyets GPS blev fuldstændig ubrugelig.
For moderne luftfart er GPS’en selve fundamentet for at kunne flyve præcist og sikkert. Når signalerne forsvinder, stiger risikoen for fejl lynhurtigt. Det kan i værste fald føre til, at fly krænker fremmed luftrum eller støder sammen med andre objekter. I Østersøregionen sker det her efterhånden næsten dagligt. Civile flyselskaber melder jævnligt om udfald, der mistænkes for at stamme fra russiske anlæg i Kaliningrad eller nær Skt. Petersborg.
En farlig tendens i skyggerne
Episoden med forsvarsministeren er ikke en enlig svale. Den er en del af et mønster med stigende russisk aggressivitet, der rækker langt ud over slagmarkerne i Ukraine. Bare få dage før jamming-hændelsen var der drama over Østersøen og Sortehavet. Her fløj to russiske jagerfly ekstremt tæt på et britisk overvågningsfly.
Det britiske forsvarsministerium kalder de russiske manøvrer for både farlige og uacceptable. Ved en af afskæringerne var afstanden mellem det russiske jagerfly og det britiske flys næse nede på blot seks meter. Det er en margin, der absolut ingen plads efterlader til menneskelige eller tekniske fejl. John Healey har selv betegnet hændelsen som den farligste situation siden september 2022.
Historisk perspektiv: Da et missil nær var affyret
Der er en god grund til, at Healey trækker tråde tilbage til september 2022. Dengang var det nemlig tæt på at gå helt galt, da et russisk Su-27 jagerfly affyrede et missil i nærheden af et britisk overvågningsfly over Sortehavet. Rusland påstod i første omgang, at der var tale om en teknisk fejl.
Men senere afsløringer fra BBC tegnede et langt mere skræmmende billede. Opsnappet kommunikation viste, at en russisk pilot fejlagtigt troede, han havde fået lov til at angribe det britiske fly efter en uklar besked fra jordkontrollen. Han affyrede missilet, men det låste heldigvis ikke på målet. Det afværgede sandsynligvis en international krise af uoverskuelige dimensioner.
Konsekvenser for nabolandene og den civile luftfart
Den elektroniske krigsførelse rammer ikke kun militæret. I de baltiske lande mærker man konsekvenserne direkte, og Ukraine rapporterer jævnligt om droner, der kommer på afveje på grund af jamming. For helt almindelige mennesker betyder det en øget usikkerhed, hvor både skibsfart og luftfart må tage højde for, at teknologien kan blive manipuleret.
Spørgsmålet for NATO og Storbritannien er nu, hvordan man skal reagere på disse manøvrer i ”gråzonen” – feltet mellem fred og åben krig. Jamming foregår teknisk set under tærsklen for direkte krig, men det tester alliancens tålmodighed og beredskab. For John Healey blev turen hjem fra Estland en personlig påmindelse om, at frontlinjen i dagens Europa også findes i de usynlige signaler, der binder vores verden sammen.