Skolebørn venter op til to år på psykologisk vurdering
Ventetiden på en vurdering fra kommunernes PPR-enheder varierer drastisk afhængigt af, hvor man bor. Det viser en igangværende undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Mens størstedelen af landets kommuner formår at håndtere sagerne inden for rimelig tid, tegner der sig et bekymrende billede i en række kommuner, hvor systemet er brudt sammen. Her må børn vente op til 24 måneder på at blive vurderet af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – PPR.
“Men så er der også ti procent med ventetider på over 6,5 måneder – herunder også en række kommuner, hvor det stikker fuldstændig af, og hvor de har ventetider på helt op til to år,” siger Thyge Tegtmejer, seniorforsker hos Vive, til Mandag Morgen.
En flaskehals for børn i nød
PPR er en vigtig funktion, der undersøger og vurderer børns behov for støtte i skolen eller institutionen. Enheden kan også henvise børn videre til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien – en henvisning, der ofte er afgørende for at få børn den hjælp, de har brug for.
De foreløbige resultater fra Vives undersøgelse viser, at PPR hos en række kommuner uvilkårligt er blevet en flaskehals for adgang til hjælp for børn, som mistrives i folkeskolen. Det betyder, at børn, der har brug for professionel vurdering og støtte, må vente måned efter måned uden at få svar på deres behov.
For forældre og børn kan disse lange ventetider have alvorlige konsekvenser. Børn, der kæmper med lærevanskeligheder, adfærdsvanskeligheder eller psykiske udfordringer, får ikke den tidlige indsats, som ofte er afgørende for deres udvikling og trivsel.
Markante kommunale forskelle
Undersøgelsen dokumenterer, at der ikke er tale om et landsdelsspecifikt problem, men snarere om enkelte kommuner, der ikke har ressourcer nok til at håndtage efterspørgslen. Thyge Tegtmejer understreger, at de fleste kommuner ligger med en ventetid i den lave ende, men at der samtidig findes eksempler på kommuner, hvor systemet er under massivt pres.
Disse forskelle rejser spørgsmål om lighed og retfærdighed. Børn i nogle kommuner får hurtig hjælp, mens børn i andre må vente næsten to år – blot fordi de bor det forkerte sted.
Vives undersøgelse er stadig igangværende, men de foreløbige resultater tyder på, at flere kommuner har brug for øget ressourcer til deres PPR-enheder for at sikre, at børn får den hjælp, de har brug for, når de har brug for det.