Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er steget til det højeste niveau siden februar, hvor krigen mellem Iran, USA og Israel tog fart. Det viser nye opgørelser fra to internationale firmaer, der overvåger skibsfarten i området.
Mandag registrerede skibssporingsfirmaet Kpler mindst 37 fragtskibe gennem det strategisk vigtige stræde. Et andet overvågningsfirma, AXSMarine, nåede frem til et endnu højere tal og registrerede 42 skibe samme dag.
Begge målinger er ifølge AFP de højeste, der er set siden februar. Udviklingen peger dermed på, at trafikken i et af verdens vigtigste maritime knudepunkter er begyndt at tage til igen efter en længere periode præget af krig og usikkerhed.
Et vigtigt signal fra en presset handelsrute
Hormuzstrædet har i årevis været blandt de mest følsomme passager i den globale handel. Når spændingerne stiger i regionen, mærkes det hurtigt på skibstrafikken, fordi rederier, forsikringsselskaber og vareejere følger sikkerhedssituationen tæt.
Derfor bliver de nye tal også læst som mere end blot en teknisk opgørelse over antallet af skibe. De bliver samtidig set som et signal om, at nogle aktører igen vurderer, at det er muligt at sejle gennem området i større omfang end tidligere på året.
“Dette er nok et af de tydeligste tegn indtil videre på foreløbig normalisering i trafikken,” siger Mihail Todorov fra AXSMarine til nyhedsbureauet AFP.
Formuleringen understreger dog også usikkerheden. Der er tale om en foreløbig normalisering, ikke nødvendigvis en varig tilbagevenden til normale forhold. Situationen i regionen kan fortsat ændre sig hurtigt, og det gør udviklingen i skibstrafikken til en vigtig indikator for, hvordan markedet vurderer risikoen.
Langt fra fredstidens niveau
Selv om mandagens trafik var den højeste i flere måneder, ligger niveauet stadig et godt stykke under det, der normalt ses i fredstid. Ifølge oplysningerne svarer mandagens passager kun til omkring en tredjedel af den trafik, der under normale forhold går gennem strædet.
Det betyder, at der fortsat er betydelig afstand mellem den aktuelle aktivitet og det niveau, verdenshandlen er vant til. Stigningen er derfor markant, men den ændrer ikke ved, at trafikken stadig er reduceret sammenlignet med mere stabile perioder.
Netop den forskel er central for forståelsen af udviklingen. På den ene side viser tallene, at flere skibe igen bruger ruten. På den anden side viser de også, at mange fortsat holder igen eller vælger med stor forsigtighed, når de planlægger sejlads gennem området.
En flaskehals for olie og gas
Hormuzstrædet spiller en helt særlig rolle i verdensøkonomien, fordi en stor del af den globale energihandel passerer netop her. Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas går normalt gennem strædet i fredstid.
Det gør området til en af de mest afgørende maritime passager i verden. Selv mindre ændringer i trafikken kan få betydning langt ud over regionen, fordi energimarkederne reagerer hurtigt på tegn på forstyrrelser eller forbedringer i transporten.
Når antallet af fragtskibe stiger, bliver det derfor fulgt tæt af både markedsaktører og regeringer. En mere stabil passage gennem Hormuzstrædet kan mindske presset på forsyningskæderne, mens ny uro hurtigt kan skabe bekymring om leverancer af olie og gas til resten af verden.
De nye tal ændrer ikke ved, at Hormuzstrædet fortsat er et geopolitisk brændpunkt. Men de viser, at trafikken i hvert fald for nu bevæger sig i en mere normal retning efter måneder med markant usikkerhed.
“Begge dele er ifølge nyhedsbureauet de højeste tal siden februar.”
Det efterlader et billede af en handelsrute, der stadig er præget af krigens konsekvenser, men hvor aktiviteten igen er begyndt at tage til. For verdenshandlen er det et vigtigt tegn, fordi udviklingen i Hormuzstrædet ofte bliver læst som et tidligt varsel om, hvor stabil eller skrøbelig situationen i regionen er.