Hvis du nogensinde har scrollet forbi videoer om at ‘hele dit nervesystem’ eller set priser på eksklusive retreats, der lover at nulstille din krops stressrespons, er du langtfra alene. Siden coronapandemien er nervesystemet blevet et af de varmeste buzzwords i selvhjælpsverdenen.
Men nu sætter forskningen spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at tale om nervesystemet på den måde.
Sådan fungerer nervesystemet faktisk
Nervesystemet består af to hoveddele: centralnervesystemet, som omfatter hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, der forbinder hjernen og rygmarven med resten af kroppen.
En vigtig del af nervesystemet arbejder helt uden vores bevidste kontrol. Det autonome nervesystem regulerer puls, blodtryk, svedproduktion og kropstemperatur – uden at vi behøver at tænke over det.
Inden for det autonome nervesystem finder man to grene, som spiller en central rolle ved stress: det sympatiske nervesystem, der aktiverer vores overlevelsesreaktioner som kamp og flugt, og det parasympatiske nervesystem, der tager over i hvile og bringer kroppen tilbage til normal funktion efter stress.
Overbelastet – men hvad betyder det egentlig?
Begrebet ‘overbelastning af nervesystemet’ har ingen klar videnskabelig definition. Det bruges typisk til at beskrive den tilstand, man havner i, når kravene føles større end ens evne til at håndtere dem – for eksempel når man ikke når at komme sig over én stressende situation, før den næste melder sig.
Det er ikke det samme som det, man tidligere kaldte et ‘nervøst sammenbrud’, som betegnede en tilstand, hvor personen fuldstændig mistede evnen til at fungere. Ved ‘overbelastning af nervesystemet’ kan man som regel stadig klare hverdagen, men man føler sig mere presset og sårbar.
Og her er det, forskerens kritik virkelig bider: Selvom nervesystemet sagtens kan påvirkes af psykiske belastninger – forskning viser eksempelvis, at akut sorg kan føre til målbare ændringer i det autonome nervesystems funktion, blandt andet i form af forhøjet puls og ændret hjerterytmevariabilitet – betyder det ikke, at nervesystemet er gået i stykker eller har brug for at blive ‘nulstillet’.
Ingen videnskab bag lovningerne
På nettet beskrives nervesystem-nulstillinger som alt fra dybe åndedrætsøvelser og skovture til eksklusive sundhedsretreats – af den slags, der har været populære blandt tidligere medlemmer af den britiske kongefamilie.
Der er ikke noget galt med hverken åndedrætsøvelser eller luksuriøse wellnessophold. Men der findes ingen klar videnskabelig dokumentation for, at de kan ‘nulstille’ nervesystemet, eller at en sådan nulstilling overhovedet er mulig, slår forskeren fast.
En del af populariteten hænger sandsynligvis sammen med den såkaldte polyvagale teori, der forsøger at forklare vagusnervens rolle i kroppens stressrespons. Teorien er hyppigt nævnt i traumesammenhænge, men en konsensuserklæring fra 39 forskere inden for relaterede fagområder konkluderede for nylig, at dens centrale antagelser ikke holder videnskabeligt.
Hvad hjælper så mod stress?
Hvis man i stedet for at tale om ‘overbelastning af nervesystemet’ kalder tingene ved deres rette navn – kronisk stress – åbner det op for mere konkrete og evidensbaserede løsninger.
- Regelmæssig fysisk aktivitet, tilstrækkelig søvn og sundere kostvaner har vist sig at reducere kronisk stress.
- Mindfulness- og meditationsøvelser, blandt andet vejrtrækningsøvelser, kan sænke niveauet af kortisol, som er et af kroppens vigtigste stresshormoner.
- Tid i naturen reducerer blodtryk og oplevet stressniveau.
- At skabe eller opleve kunst – musik, dans, billedkunst – kan bidrage til både håndtering og forebyggelse af stress.
Ved mere alvorlig belastning anbefales det at søge professionel hjælp. Psykologer er uddannet i evidensbaserede metoder, der faktisk virker.
Varige forandringer sker gradvist og kræver en vedvarende indsats – ikke en hurtig nulstilling. Og forebyggelse er mindst lige så vigtigt som behandling. Det handler om at gøre livet mere håndterbart på lang sigt, helst før kroppen begynder at sende alarmsignaler.