Spændingerne omkring Donald Trump har nået et nyt kogepunkt. Efter en række kontroversielle udmeldinger om Mellemøsten og den eskalerende konflikt med Iran, har både modstandere og allierede spærret øjnene op. Det handler ikke længere bare om politisk uenighed. Nu er der en reel bekymring for, om præsidenten overhovedet er i stand til at lede landet gennem en krise.
Det er især Trumps opførsel på de sociale medier, der har sat gang i debatten. Her kom han med en usædvanlig hård advarsel til styret i Iran, efter de truede med at lukke Hormuzstrædet. Strædet er en af verdens vigtigste ruter for olietransport, og hvis det lukker, vil det sende chokbølger gennem hele verdensøkonomien. Samtidig presser præsidenten USA’s allierede til at sende militær hjælp. Men i Europa er modstanden stor – her vil man hellere løse tingene med diplomati.
Den 25. forfatningsændring som den sidste udvej
Mens tonen bliver hårdere, er et gammelt juridisk værktøj blevet fundet frem fra gemmerne. Det drejer sig om den 25. forfatningsændring fra 1967. Den blev lavet for at sikre, at der er en klar plan, hvis en præsident ikke længere kan passe sit job. De første dele af reglen handler om død eller frivillig afgang, men det er den fjerde sektion, alle taler om nu.
Den giver nemlig vicepræsidenten og et flertal af ministrene magten til at erklære præsidenten uegnet til at udføre sine opgaver. Det er aldrig sket før i USA’s historie, og jurister kalder det for den “atomare løsning” i amerikansk politik. Hvis vicepræsidenten og regeringen sender en skriftlig besked til Kongressen, overtager vicepræsidenten magten med det samme som fungerende præsident.
Hårde anklager fra modstanderne
Kritikken foregår ikke kun bag lukkede døre i Washington. Den demokratiske senator Chris Murphy er en af dem, der råber højest. Han mener, at Trumps opførsel er så uforudsigelig, at det er en direkte fare for sikkerheden.
Murphy har direkte opfordret folkene tæt på præsidenten til at gribe ind. Han sagde det ret klart:
“Hvis jeg sad i Trumps regering, ville jeg ringe til forfatningsjurister om den 25. forfatningsændring. Det her er fuldstændig, helt igennem utilregneligt. Hans opførsel bringer os i en farlig situation.”
Det er krasse ord, der viser, hvor dyb splittelsen og frygten er i USA lige nu. Og det er ikke kun demokraterne, der er bekymrede. Flere store navne hos republikanerne har også taget afstand fra præsidentens tone, selvom de færreste er klar til at støtte en formel fjernelse fra embedet endnu.
En politisk og juridisk kampplads
Selvom man skulle bringe reglen i spil, er det ikke sikkert, at præsidenten er færdig. Han har nemlig ret til at gøre indsigelse. Sker det, skal vicepræsidenten og regeringen bekræfte deres vurdering igen inden for fire dage. Derefter lander bolden hos Kongressen.
For at fjerne en præsident mod hans vilje, skal to tredjedele af både Repræsentanternes Hus og Senatet stemme for. Det er en tårnhøj barriere, der skal sikre, at reglen ikke bliver brugt til politiske kup. Som det ser ud nu, hvor partierne står stejlt over for hinanden, vil det kræve massiv opbakning fra Trumps egne folk, før det overhovedet kan lade sig gøre.
Eksperter vurderer dog, at bare det at tale om den 25. forfatningsændring svækker præsidenten. Det sender et signal til både vælgere og udlandet om, at der er tvivl om hans dømmekraft. Mens konflikten med Iran ulmer videre, vil presset på Trump og hans rådgivere formentlig kun vokse i den kommende tid.