Balsalen på det fashionable Washington Hilton lagde hus til den årlige korrespondentmiddag, men festen blev brat afbrudt af skud og totalt kaos. Præsident Donald Trump og over 2.600 gæster måtte kaste sig i dækning eller evakueres, og nu hagler kritikken ned over sikkerheden. Flere fremtrædende mediefolk, der var med til festen, beskriver en virkelighed, hvor kontrollen var så mangelfuld, at gerningsmanden kunne bevæge sig næsten frit rundt.
Panik under middagen
Det skete natten til søndag dansk tid, og hændelsen har sendt chokbølger gennem den amerikanske hovedstad. Da de første brag rungede gennem hotellet, reagerede sikkerhedsfolkene med det samme og fik fjernet præsidenten fra lokalet. Men for de mange gæster i balsalen var situationen præget af usikkerhed og ren frygt. Vidner fortæller, hvordan folk kastede sig ned på gulvet og søgte ly under bordene, mens de ventede på besked fra myndighederne.
Secret Service har efterfølgende forsvaret deres indsats. Men de deltagende journalister tegner et helt andet billede af timerne op til skyderiet. Kritikken går især på, hvor let det var at komme helt tæt på nogle af verdens mest magtfulde personer.
En varslet sikkerhedsfiasko
En af de mest krasse kritikere er Hugh Dougherty, der er chefredaktør på mediet The Daily Beast. Han lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver de slappe procedurer, han oplevede som gæst på hotellet. Ifølge Dougherty var der hverken grundige baggrundstjek eller fysiske screeninger, der kunne have stoppet en person med onde hensigter.
Dougherty peger på det absurde i, at gerningsmanden kunne bruge præcis de samme veje som de akkrediterede pressefolk uden at blive stoppet. Han kalder det en decideret sikkerhedsfiasko og understreger alvoren i sin kritik:
“En mand, der ønskede at dræbe folk – mange mennesker, måske mig, måske mine kolleger – havde tjekket ind på Washington Hilton, ligesom jeg havde,” skriver Hugh Dougherty i en artikel om oplevelsen.
Ignorerede metaldetektorer
Også hos britiske BBC er kritikken hård. Korrespondent Gary O’Donoghue fortæller, hvordan han nærmest følte, at han kunne spadsere direkte ind til begivenheden uden at blive tjekket. Han forklarer, hvordan han blot viftede med sin invitation mod en kontrollør, der stod flere meter væk. Vedkommende bad ikke engang om at se legitimation.
Det mest opsigtsvækkende i O’Donoghues fortælling er dog håndteringen af selve sikkerhedsudstyret. Han beskriver en episode ved indgangen til balsalen, hvor alarmen i en metaldetektor gik i gang, uden at det fik nogen til at løfte et øjenbryn:
“Ingen kiggede på mit ID. Jeg blev tjekket lidt på vej ind i balsalen, men selv da bipperen gik i gang, bad de mig ikke om at tømme mine lommer,” skriver han.
Overfladisk kontrol ved hovedindgangen
Misha Komadovsky, der dækker USA for det tyske medie Deutsche Welle, er enig i kritikken. Han oplevede, at kontrollen ved hotellets hovedindgang var ren kosmetik. Ifølge Komadovsky var det nok bare at vise en billet, og hvis man i forvejen boede på hotellet, kunne man bevæge sig frit rundt uden overhovedet at blive tjekket.
Det rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan en bevæbnet person kunne få adgang til et hotel, hvor USA’s præsident opholder sig. Noget tyder på, at sikkerhedszonen slet ikke var lukket ordentligt af, og at der var store huller i det net, som Secret Service ellers plejer at spænde ud omkring præsidenten.
Secret Service afviser kritik
Selvom journalisterne fortæller en anden historie, fastholder Secret Service, at deres systemer fungerede. Vicedirektør Matthew Quinn udtalte søndag, at gerningsmanden blev stoppet ved den første kontakt med sikkerhedstjenesten. Ifølge Quinn havde manden undervurderet de ressourcer, der var sat ind for at beskytte gæsterne.
Præsident Trump bekræftede senere på et pressemøde, at en agent fra Secret Service blev ramt af skud. Agenten overlevede dog uden alvorlige skader takket være sin skudsikre vest. Udover agenten og gerningsmanden kom ingen andre fysisk til skade, men de psykiske eftervirkninger hos de mange gæster er tydelige.
Efterspillet efter korrespondentmiddagen fører nu sandsynligvis til en omfattende undersøgelse af, hvordan sikkerheden kunne svigte så markant ved en af Washingtons største begivenheder. Spørgsmålet er, om man fremover kan stole på de procedurer, der skal passe på både pressen og landets ledelse, når de er samlet under samme tag.