Hvert år, to gange om året, stilles uret enten en time frem eller tilbage. For mange er det en mindre irritation, for andre giver det mærkbare kropslige reaktioner i dagene efter. Men den rutine, som har præget den europæiske kalender i mange årtier, kan snart være fortid.
Ifølge det tjekkiske nyhedsmedie Dotyk er den nuværende ordning gældende frem til udgangen af 2026. Herefter skal en ny administration tage stilling til, hvordan Europa fremover skal håndtere spørgsmålet om tid.
En beslutning venter i 2027
Med udgangspunkt i de nuværende planer forventes en afgørelse tidligt i 2027. Hvis de europæiske politikere når til enighed, kan foråret 2027 blive den allersidste gang, uret stilles frem til sommertid.
Diskussionen har verseret i EU i årevis, og et stigende antal medlemsstater ønsker at afskaffe skiftet. Den primære forhindring for en samlet løsning har imidlertid været uenighed om, hvad man skal lande på – permanent sommertid eller permanent vintertid.
Det er ikke et ligegyldigt valg. Nabostaternes beslutninger har direkte betydning for logistik og handel på tværs af landegrænser. Divergerende tidszoner inden for det samme geografiske område kan skabe udfordringer for transportbranchen og den kommercielle sektor. Målet er derfor en koordineret, fælleseuropæisk løsning.
Folkesundheden taler sit tydelige sprog
Et af de tungeste argumenter for at afskaffe ordningen handler om konsekvenserne for kroppen. Forskning peger på, at tidsskiftet påvirker os mere, end de fleste regner med.
“Undersøgelser tyder på, at antallet af trafikulykker og hjerteanfald stiger med omkring ti procent mandagen efter overgangen til sommertid,” skriver Dotyk.
Hertil kommer, at mange mennesker oplever forringet søvnkvalitet og nedsat koncentrationsevne i dagene umiddelbart efter tidsskiftet. Det er tal og erfaringer, der øger presset på politikerne for at finde en permanent løsning.
En tradition på vej ud?
Selvom den endelige beslutning endnu ikke er truffet, peger meget i retning af, at den halvårlige uromstilling snart kan tilhøre historien. Det kræver dog, at de europæiske medlemslande formår at finde fælles fodslag – noget der hidtil har vist sig vanskeligt.
Lykkes det, slipper adskillige europæere for at rode med uret to gange om året. Og for dem, der mærker tidsskiftet på kroppen, vil det ikke komme et øjeblik for tidligt.