I SF’s inderkreds er budskabet klart: Signe Munk kommer tilbage. Det gentages som et mantra blandt partiets toppolitikere, der anser by-, land- og transportministeren som et stort politisk talent.
Men bag kulisserne er der begyndt at røre sig noget. Munk har været sygemeldt, og det har åbnet en debat, som mange i partiet egentlig ikke ønsker at have – nemlig hvem der står klar, hvis kronprinsessen alligevel ikke vender tilbage til sin centrale rolle.
Et talent, alle vil have
Signe Munk har ikke blot gjort sig bemærket i SF. Hendes politiske arbejde har vakt anerkendelse langt ud over partiets egne rækker. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har rost ministeren, hvilket har gjort indtryk langt ud over partiets egne rækker.
Internt i SF betragtede man den tidligere næstformand som den naturlige arvtager til formand Pia Olsen Dyhr – en politiker med et stort politisk talent.
Spørgsmålet alle undgår
Sygemeldingen har imidlertid tvunget partiet til at forholde sig til et ubehageligt spørgsmål: Hvad nu, hvis Munk ikke er klar til at påtage sig en endnu større rolle, når tiden kommer?
Det er en diskussion, de færreste i SF ønsker at føre højlydt. Officielt holder toppen fast i optimismen. Men i kulissen tales der om, hvem der ellers befinder sig i rækken – og om arverækkefølgen måske allerede er ved at blive skrevet om.