Et helt uventa budskab fra et sygsengehumanistisk øje
Da TikTokeren Sebastian fik beskeden om, at han havde uhelbredelig kræft, kunne man frygte, at det ville blive til endnu en trist og tung dokumentarserie om død og sorg. Men ‘Sebastians sidste rejse’ på TV 2 Play bliver noget helt tredje: et strålende vidnesbyrd om hvordan man møder det uomvendeligt med åben øjne og mennesker omkring sig, der elsker en.
Sebastian går ikke i dvale eller accepterer stilheden. I stedet starter han et projekt om at skabe vedholdende minder sammen med sine nærmeste – forældre, søskende, venner og kæreste. Han planlægger at rejse jorden rundt, opsøge både healere og healings, ceremonier og det helt uventet almindelige. Hans ukueligt gode humør trækker sig igennem hele serien som en rød tråd, og det er næsten uforklarligt hvor meget det betyder.
Programmet kunne let have været en overfladisk og sørgmodigt sentimentalt experience med alt for mange slow-motion og sorgtunger afslutninger. Men i stedet glimrer Sebastian af et næsten ufatteligt klarsyn, når han skal til at tale med sine nærmeste. Hans åbenhed er en gave, både til dem omkring ham og til os som seere.
Ceremonier, hekseri og det menneskeligt uforklarlige
Undervejs besøger Sebastian steder som Rumænien og Tanzania, hvor han deltager i ceremonier og møder heksedoktorer. Først kunne man frygten, at det ville blive til overfladisk spirituel turisme eller desperate søgen efter mirakuløse helbredelser. Men der sker noget helt tredje.
Når Sebastian sidder i hænderne på heksedoktorer på den anden side af kloden, finder han noget helt essenticelt: ikke nødvendigvis overnaturlige kræfter, men mennesker, der på deres helt eget sprog ønsker hinanden det bedste. Der er en opløftende og ægte samhørighed over at se en syg mand være præcist det – en syg mand – og blive mødt som sådan, uden at der skal være undskyldninger eller særlig omgang. I disse ceremonier sættes Sebastians kræftforløb med kemoterapi og hospitalsgange ind i menneskets følelseshistorie med hekseri, islam, kristendom og synske medier.
Det er ikke fordi tilstande magisk helbredsér hans sygdom. Det er fordi de finder ro i det, som man ikke kan styre, og fordi de viser ham, at hans kropslige svaghed kan være starten på en anden form for styrke – nemlig det at være åben, til stede og lyttende over for verden omkring sig.
Et arvegodt om glæden ved at være til
Sebastian er desværre ikke længere iblandt os. Men han efterlader sig et strålende eksempel på hvad det betyder at dø med åbne øjne og oprejst pande. De mennesker omkring ham, hans nærmeste, kan midt i deres sorg finde både stolthed og glæde over den måde, han levede sine sidste dage på.
I sin død – og især i den sidste tid op til, som han deler så gavmildt ud af i denne dokumentar – bliver Sebastian et minde om noget helt fundamentalt: om glæden i livet, mens det er her. Det er ikke en moraliserende historie. Det er ikke et opbyggeligt påbud om at være mere tilstedeværende eller dybere. Det er blot Sebastian, som han var, og det er nok.
‘Sebastians sidste rejse’ kan ses på TV 2 Play.