Småbørnsforældre kæmper ofte med at få enderne til at mødes i en travl hverdag, hvor fuldtidsarbejde og familieliv skal gå op i en højere enhed. Socialdemokratiet har nu fremlagt et konkret politisk udspil under overskriften “Børnetid”, der skal give forældre mulighed for at gå ned i tid, mens børnene er små. Men det mest opsigtsvækkende ved forslaget er ikke nødvendigvis de ekstra timer med børnene, men derimod måden, staten vil finansiere initiativet på.
Fremtidens skat skal bruges nu
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede detaljerne i forbindelse med Socialdemokratiets partikongres i Aalborg. Her stod det klart, at regeringspartiet vil finansiere de nedsatte arbejdstimer ved at justere på rammerne for danskernes pensionsindbetalinger – nærmere bestemt den såkaldte aldersopsparing. Ved at øge loftet for, hvor meget danskerne må indbetale på denne specifikke opsparingstype, kan staten nemlig sikre skatteindtægter med det samme i stedet for at vente årtier.
En aldersopsparing adskiller sig fra mange andre pensionsformer ved, at man ikke får fradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingerne skattefrie. Staten beskatter dog løbende afkastet med 15,3 procent. Ved at motivere flere til at bruge denne ordning, flytter man reelt skatteindtægter fra fremtiden til nutiden.
– Det betyder, at vi fremrykker indtægter, som ellers lå langt ude i tiden, så vi kan bruge dem til yngre generationers fremtid, siger Wammen.
En økonomisk byttehandel
Logikken bag forslaget er, at når danskerne indbetaler mere til aldersopsparing, vil de sandsynligvis indbetale mindre til andre pensionsordninger, hvor skatten først falder ved udbetaling. For statskassen betyder det en her-og-nu gevinst, som kan dække de udgifter, der opstår, når forældre modtager økonomisk støtte for at arbejde mindre. Denne støtte skal ifølge udspillet svare til satsen for barselsdagpenge.
I dag er der klare grænser for, hvor meget man må sætte ind på en aldersopsparing. I 2026 vil det generelle grundbeløb efter de nuværende fremskrivninger ligge på 9.900 kroner årligt. For dem, der nærmer sig pensionsalderen – specifikt fra syv år før folkepensionsalderen – er beløbet væsentligt højere og forventes at ramme 64.200 kroner i 2026. Socialdemokratiet vil nu hæve disse grænser for at sætte skub i indbetalingerne og dermed finansieringen af “Børnetid”.
– Vi vil få folk til at spare mere op til pension, så vi tager skat af det, når man indbetaler, i stedet for når pengene udbetales. På den måde kan det her finansieres krone til krone, siger Nicolai Wammen.
Fuldtid er stadig fundamentet
Selvom udspillet lægger op til mere fleksibilitet, er Socialdemokratiet påpasselige med ikke at sende et signal om, at danskerne generelt skal arbejde mindre. Tværtimod blev det understreget gentage gange, at den danske velfærdsmodel hviler på en forudsætning om fuldtidsarbejde.
Forslaget om nedsat tid er tænkt som en midlertidig hjælp i en krævende livsfase. Det er ikke en invitation til en permanent 30-timers arbejdsuge. Ane Halsboe-Jørgensen uddybede, at modellen kræver, at man som udgangspunkt har en fuldtidskontrakt. Staten træder så at sige kun til som en økonomisk stødpude i den periode, hvor forældrene vælger at drosle ned for arbejdstiden.
Når perioden med “Børnetid” er slut, er forventningen klar: Forældrene skal tilbage på deres fulde timetal. Det er en præmis, der skal sikre, at arbejdsudbuddet ikke lider permanent skade, hvilket ellers kunne udfordre dansk økonomi på sigt.
Uvished om den endelige regning
Selvom finansieringsmodellen virker gennemtænkt på papiret, er der stadig flere ubekendte. Nicolai Wammen erkendte, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sætte et præcist kronebeløb på, hvad hele manøvren vil koste. Det skyldes blandt andet, at de endelige detaljer skal forhandles på plads med arbejdsmarkedets parter.
Det er endnu uklart, præcis hvor meget loftet for aldersopsparing skal hæves, og hvor mange forældre man forventer vil benytte sig af ordningen. Men med udspillet har Socialdemokratiet sat en tydelig retning for, hvordan de vil forsøge at løse moderne familiers tidsklemme uden at sprænge statens budgetter her og nu.