En vellykket lungetransplantation har givet nyt håb til Norges kronprinsesse Mette-Marit. Men operationen har også sat gang i debat, efter at det norske kongehus oplyste, at transplantationen fandt sted blot 12 dage efter, at kronprinsessen var kommet på venteliste til en ny lunge.
Den korte ventetid har sat gang i rygter, især på sociale medier, hvor flere har spekuleret i, om hendes status som medlem af kongefamilien kan have spillet ind på, hvor hurtigt et donororgan blev fundet.
Den forklaring bliver dog afvist i norske medier. Ifølge den norske journalist Jo Røed Skårderud fra Klassekampen er der intet, der tyder på, at kronprinsessen er blevet behandlet anderledes end andre patienter.
“Hun har slet og ret været heldig,” lyder vurderingen fra Jo Røed Skårderud.
Han kalder samtidig påstandene om særbehandling både modbydelige og grundløse. Og pointen er, at ventetiden på donororganer kan svinge meget fra patient til patient. Nogle får hurtigt et match, mens andre må vente i måneder eller år. Derfor er en kort ventetid i sig selv ikke noget bevis på, at nogen er blevet favoriseret.
Sagen har fået ekstra opmærksomhed, fordi Mette-Marits sygdom længe har været kendt i offentligheden. Kronprinsessen har i flere år levet med kronisk lungefibrose, og de seneste måneder er sygdommens alvor blevet stadig tydeligere.
I april viste hun sig offentligt med iltslange under en officiel modtagelse på slottet. Det blev et sjældent og meget synligt billede på, hvor alvorligt hendes helbred er påvirket.
Derfor vakte meldingen om, at hun var kommet på venteliste til en ny lunge, stor opmærksomhed i Norge. Da beskeden om en vellykket transplantation så kom mindre end to uger senere, voksede interessen yderligere. Og det samme gjorde spekulationerne.
Debatten kommer på et tidspunkt, hvor den norske kongefamilie i forvejen har været under pres. Familien har det seneste år været ramt af flere alvorlige og opsigtsvækkende sager, som har fyldt meget i offentligheden.
Jo Røed Skårderud peger også på, at kongehuset har været igennem en usædvanligt hård periode. “Kongefamilien har haft et benhårdt år med Epstein-sagen, Høiby-sagen og livstruende sygdom. Ganske vist har hun selv begået fejl, men de allerfleste af os under familien denne optur efter en vanskelig tid,” skriver han.
Dermed bliver transplantationen også set som et sjældent positivt vendepunkt for en familie, der længe har været omgivet af kriser og negativ omtale.
Selv om operationen er gået godt, er forløbet langt fra ovre. De kommende dage og uger bliver afgørende for kronprinsessens helbred. Den første tid efter en lungetransplantation regnes som særlig kritisk, fordi kroppen skal tage imod det nye organ, og fordi risikoen for komplikationer er størst i den tidlige fase.
Det betyder, at fokus nu i høj grad flytter sig fra rygter og debat til det medicinske forløb. For Mette-Marit handler den næste tid om restitution, overvågning og om, hvordan kroppen reagerer efter den omfattende operation.
Historien om den hurtige transplantation har sat gang i stærke følelser i Norge. På den ene side er der glæde over, at kronprinsessen har fået en ny chance. På den anden side står mistanken om, at systemet kan have bøjet reglerne for en af landets mest kendte personer.
Indtil videre er der dog ikke kommet oplysninger frem, som underbygger den mistanke. Tværtimod peger afvisningen fra norsk mediehold på, at den korte ventetid kan forklares med det, som også gælder for andre patienter: at et match nogle gange opstår hurtigt, og andre gange først efter meget lang tid.
For den norske offentlighed er sagen derfor blevet mere end en historie om kongehuset. Den handler også om tillid til sundhedssystemet, om organdonation og om, hvor hurtigt rygter kan få fat, når en kendt person står midt i et livstruende sygdomsforløb.