Vi bliver kigget på næsten overalt, hvor vi færdes. Overvågningskameraer er efterhånden en fast del af både bybilledet, butikkerne og opgangene, men de er også rykket helt ind i de danske stuer, carporte og børneværelser. Det skulle ellers give tryghed og sikkerhed. Men hvis teknikken driller eller er sat forkert op, bliver de små linser i stedet en åben invitation til it-kriminelle.
Nu kommer de danske myndigheder med en alvorlig advarsel. Danske overvågningskameraer risikerer nemlig at blive brugt som våben i en større cyberkrig, hvor udenlandske hackere forsøger at sprede frygt og usikkerhed i befolkningen. Ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) påstår pro-russiske hackergrupper nu, at de har skaffet sig adgang til både live-billeder og videooptagelser fra danske hjem.
Psykologisk krigsførelse gennem linsen
Det handler ikke nødvendigvis om at stjæle statshemmeligheder. Myndighederne vurderer, at målet i høj grad er psykologisk. Ved at dele billeder og videoer fra private hjem på sociale medier og i internationale hackernetværk, forsøger grupperne at gøre os utrygge og magtesløse.
Snakken om de lækkede billeder kører allerede i forskellige fora på nettet. Det kan virke som en fjern trussel, men virkeligheden er, at mange danskere helt uforvarende har gjort det alt for nemt for hackerne at kigge med bag de lukkede døre.
Lav sikkerhed er en åben dør
Center for Cybersikkerhed peger på, at det især er udstyr med et lavt beskyttelsesniveau, der er i farezonen. Det drejer sig ofte om kameraer og andre internet-enheder (IoT), som ligger helt åbne på nettet uden ordentlig sikring. Mange af disse enheder kører stadig med de standardkoder, de fik på fabrikken, eller mangler vigtige sikkerhedsopdateringer.
Vicedirektøren i Center for Cybersikkerhed lægger ikke skjul på alvoren. Han opfordrer alle til at tage ansvar for deres eget digitale forsvar:
“De pro-russiske hackergrupper vil have opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem! Vi anbefaler derfor, at både myndigheder, virksomheder og helt almindelige borgere kigger på vores vejledninger og får styrket sikkerheden i deres overvågningsudstyr. Man kan også altid kontakte vores cyberhotline.”
Simple greb kan stoppe hackerne
Selvom trusselsbilledet lyder kompliceret, understreger myndighederne, at mange af disse angreb kunne være stoppet ret nemt. Det handler mest af alt om almindelig digital hygiejne – noget, som mange desværre glemmer i en travl hverdag.
Først og fremmest er det afgørende at få ændret de faste brugernavne og adgangskoder. Mange kameraer bliver leveret med helt simple koder som “admin” eller “1234”, som hackere kan gætte på få sekunder med automatiske værktøjer. Samtidig skal man sikre sig, at softwaren altid er opdateret til den nyeste version, så de huller, hackerne bruger, bliver lukket.
Et andet godt råd er at kigge kameraets funktioner igennem og slukke for de tjenester, man ikke bruger. Hvis man ikke har brug for at kunne se med fra den anden side af jorden, bør man overveje at begrænse adgangen til sit eget lokale netværk.
Et fælles digitalt ansvar
Advarslen fra myndighederne er ikke kun rettet mod store virksomheder eller staten. Den rammer alle, der har et kamera i hjemmet. Et kamera i carporten virker måske harmløst, men det kan give kriminelle styr på dine daglige rutiner, og hvornår du ikke er hjemme.
Center for Cybersikkerhed opfordrer derfor til, at man tager sin digitale sikkerhed lige så alvorligt som låsen på hoveddøren. For at hjælpe borgerne på vej er der masser af hjælp at hente på portalen sikkerdigital.dk. Her kan både private og mindre firmaer finde konkrete råd til at sikre deres netværk.
Den seneste advarsel kommer i kølvandet på en generel stigning i cybertrusler mod Danmark. I den nyeste vurdering bliver cyberangreb beskrevet som et stadig vigtigere redskab i internationale konflikter. Ved at sikre dit eget kamera beskytter du altså ikke kun dit privatliv – du er også med til at gøre Danmark sværere at ramme digitalt.
