Udland

Rusland varsler massive angreb: Diplomater og udlændinge bedt om at forlade Kyiv nu

Bygningen for Ukraines folkeforsamling, Verkhovna Rada, i Kyiv. Billedet viser et centralt politisk vartegn og kan bruges som baggrund for artikler om ukrainsk politik.

pexels · Eget medie

Det russiske udenrigsministerium kom mandag med en usædvanlig og meget direkte advarsel. Alle udenlandske statsborgere og diplomater i Kyiv bør forlade byen med det samme. Beskeden er ikke til at tage fejl af: Rusland gør klar til en ny og voldsom fase i krigen, hvor målet er de centrale magtstrukturer i den ukrainske hovedstad.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil de kommende angreb ikke kun ramme militære anlæg. Rusland går nu målrettet efter det, de kalder “beslutningscentre” og kommandoposter. Det betyder i praksis, at regeringsbygninger og det administrative hjerte i Ukraine nu er i direkte skudlinje.

Det russiske udenrigsministerium lægger ikke skjul på alvoren i henvendelsen til det internationale samfund:

“- Vi varsler udenlandske borgere, herunder personalet ved diplomatiske missioner og internationale organisationer, om at forlade byen så hurtigt som muligt.”

Oresjnik-missilet: Et våben der skal skræmme

Frygten for de nye angreb skyldes især Ruslands brug af det nye Oresjnik-missil. Det er ikke bare endnu et våben i rækken. Der er tale om et ballistisk mellemdistancemissil, der flyver med hypersonisk fart. Det gør det næsten umuligt for det nuværende luftforsvar at skyde ned.

Den russiske hær bekræftede søndag, at de har brugt missilet i et massivt angreb med over 90 missiler og en sværm af droner. Præsident Volodymyr Zelenskyj kalder det et af de voldsomste angreb i krigens historie. Og prisen er høj: Flere er dræbt og mange såret i og omkring Kyiv.

Men Oresjnik-missilet handler om mere end bare ødelæggelse. Det er bygget til at kunne bære atomvåben. Selvom Rusland indtil videre bruger konventionelle sprænghoveder, er signalet til Vesten klart. Det er en militær magtdemonstration, der skal vise, at Rusland har våben, som Ukraine og dets allierede ikke kan stille noget op imod.

Politisk skræmmekampagne på kanten af katastrofen

De europæiske ledere har reageret hurtigt. EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, ser ikke kun angrebene som militære handlinger. Hun mener, det er et forsøg på at skræmme Europa til at give efter gennem såkaldt “brinkmanship” – en farlig strategi, hvor man presser situationen helt til kanten af en katastrofe.

Kallas skriver i et opslag på det sociale medie X:

“- At Moskva angiveligt bruger Oresjnik-ballistiske missiler med mellemlang rækkevidde – systemer, der er designet til at bære atomsprænghoveder – er en politisk skræmmekampagne og et uansvarligt nuklear-brinkmanship.”

Historien gentager sig: Fra Budapest til i dag

For at forstå hvorfor situationen spidser til lige nu, skal man se på de aftaler, Rusland i dag ignorerer. Moskva hævder, at de voldsomme angreb er et svar på Ukraines brug af vestlige langtrækkende våben. Men konflikten om Ukraines selvstændighed stikker langt dybere.

Tilbage i 1994 underskrev Rusland, USA og Storbritannien det såkaldte Budapest-memorandum. Her lovede Rusland at respektere Ukraines grænser. Til gengæld afleverede Ukraine verdens tredjestørste atomarsenal, som de havde arvet fra Sovjetunionen. Men den aftale betyder intet for Vladimir Putin i dag. Han har de seneste år systematisk forsøgt at fjerne Ukraines status som selvstændig nation og påstået, at landet i virkeligheden hører til Rusland.

Det er det tankesæt, der driver krigen. Og opfordringen til at få diplomaterne ud af Kyiv kan ses som et forsøg på at isolere Ukraine. Hvis de udenlandske ambassader lukker og rejser, mister Zelenskyj-regeringen en vigtig direkte støtte. Og det er præcis, hvad Moskva håber på.

Hvad sker der i de kommende dage?

Når Rusland officielt beder diplomater om at forlade en hovedstad, bliver det taget ekstremt alvorligt af efterretningstjenesterne. Det tyder på, at de næste angreb kan blive voldsommere, end vi hidtil har set. Når Rusland taler om “beslutningscentre”, er målet sandsynligvis at lamme den ukrainske stat og tvinge ledelsen til at give op på Ruslands betingelser.

Det danske udenrigsministerium følger situationen tæt. Imens kan verden kun se til, mens dramaet spidser til. For indbyggerne i Kyiv betyder det endnu flere nætter i beskyttelsesrum, mens de lytter efter lyden af de hypersoniske missiler, der er blevet Putins nye foretrukne våben.