Danskerne lever længere end nogensinde før, men det lange liv har en bagside. Kroniske sygdomme fylder nemlig mere og mere i befolkningen, og det lægger et tungt pres på både den enkelte og det danske sundhedsvæsen. Særligt én sygdom skiller sig ud i statistikken med en vækst, der vækker dyb bekymring hos eksperterne.
Nye tal viser, at diabetes nu rammer flere danskere end nogensinde før. Ved indgangen til 2025 lever 384.600 personer med diagnosen, og kurven ser ikke ud til at knække lige foreløbig. Alene i løbet af det seneste år er der sat en kedelig rekord i antallet af nye tilfælde.
78 nye tilfælde hver eneste dag
Tallene taler deres eget tydelige sprog om en sygdom i hurtig fremgang. Hver eneste dag får i gennemsnit 78 danskere beskeden om, at de har fået diabetes. Det er især type 2-diabetes, der driver den voldsomme stigning og udgør langt størstedelen af de samlede tilfælde.
Siden 2015 er antallet af diabetespatienter i Danmark vokset med hele 42 procent. Det gør sygdommen til en af de største sundhedsudfordringer i det moderne Danmark. Selvom behandlingen er blevet bedre, ændrer det ikke på, at sygdommen kræver medicin og kontrol resten af livet for de fleste.
Stor forskel på kommunerne: Her rammer sygdommen hårdest
Selvom diabetes findes i hele landet, afslører de nye tal en markant geografisk skævhed. Der er nemlig enorme forskelle på, hvor stor en del af borgerne der lever med sygdommen, alt efter hvilken kommune de bor i.
I kommuner som Ishøj og Lolland er situationen mest alvorlig. Her lever mere end hver tiende borger med diabetes, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Samtidig viser tallene, at væksten er særligt voldsom i kommuner som Middelfart, Assens og Billund. Her har stigningen over de seneste ti år været blandt de højeste i hele landet.
I den anden ende af skalaen finder man hovedstadsområdet, hvor udviklingen er langt mere rolig. Forskellene mellem land og by, og mellem rige og fattige kommuner, peger ifølge eksperter på, at både livsstil, sociale forhold og generelle sundhedsvaner spiller en afgørende rolle for, hvem der bliver ramt.
En advarsel fra Diabetesforeningen
Hos Diabetesforeningen ser man på tallene med stor alvor. Sygdommen er ikke bare en kurve i en statistik; det er en menneskelig og økonomisk belastning, som samfundet har svært ved at håndtere. Direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, lægger ikke fingre imellem i sin vurdering af situationen:
“Det er en udvikling, vi som samfund skal tage meget alvorligt. Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme. Det kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte – og man kan dø af det. Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod,” siger han i en pressemeddelelse.
Milliarder af kroner og skjulte mørketal
Udover de menneskelige omkostninger er diabetes også en dyr omgang for statskassen. Det anslås, at behandling af sygdommen og de mange følgesygdomme koster samfundet over 13 milliarder kroner om året. Det er udgifter til alt fra medicin og lægebesøg til operationer og pleje, når sygdommen har skadet kroppen.
Men mørketallene er måske det mest bekymrende. Det vurderes nemlig, at omkring 100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden selv at vide det. Samtidig er en endnu større gruppe i risikozonen for at udvikle sygdommen inden for den nærmeste fremtid.
Eksperterne er ikke i tvivl: Tidlig opsporing er nøglen til at undgå de mest alvorlige skader. Hvis sygdommen opdages i tide, kan livsstilsændringer og hurtig medicinsk hjælp i mange tilfælde bremse udviklingen. Det sikrer, at patienten kan leve et godt og langt liv trods diagnosen. Men med 78 nye tilfælde om dagen er der stadig lang vej igen, før kurven knækker.