I supermarkedet, i bussen eller på arbejdspladsen. Overalt er man omgivet af folk, der tager medicin. Statiner, der sænker kolesteroltallet og forebygger blodpropper, er nemlig blevet en fast del af morgenrutinen for næsten 900.000 danskere. Det er et historisk højt tal, og kurven fortsætter med at stige så stejlt, at alarmklokkerne nu ringer hos myndighederne.
Forbruget eksploderer
Nye tal viser en nation, der i den grad læner sig op ad medicinsk forebyggelse. Alene i de første tre måneder af 2024 fik 38.000 flere danskere en recept på statiner sammenlignet med samme periode sidste år. Det sker efter et 2023, der i forvejen satte rekord med en stigning på 57.000 brugere.
Medicinen redder liv hos patienter i højrisikogrupper, men den massive udbredelse vækker bekymring. Spørgsmålet er nemlig, om pillerne bliver givet til de forkerte. Sundhedsstyrelsen frygter nu, at en stor del af de mange brugere reelt er overbehandlede.
En advarsel til de raske
Det er især de raske borgere med lav risiko for hjertesygdomme, som Sundhedsstyrelsen holder øje med. For dem er det nemlig langt fra sikkert, at den daglige pille gør mere gavn end skade.
“For raske personer med lav risiko for blodpropper er der ingen garanti for, at statiner giver nogen fordel. Tværtimod kan der være potentielle skadevirkninger,” siger Kristine Rasmussen Hone, afdelingslæge hos Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.
Udmeldingen markerer et skifte. Myndighederne opfordrer nu til en langt mere kritisk vurdering af, hvem der rent faktisk har brug for behandlingen. For selvom statiner effektivt blokerer for det “onde” kolesterol, er det ikke en medicin, der er gratis for kroppen.
Bivirkninger rammer hverdagen
For mange patienter følger der ubehagelige bivirkninger med pillerne. De mest udbredte er vedvarende smerter i muskler og led, som kan gå hårdt ud over både livskvalitet og bevægelighed. Men de fysiske smerter er ikke det eneste problem.
Medicinen kan også påvirke kroppens stofskifte og organer. Sundhedsstyrelsen peger på, at statiner kan give forhøjet blodsukker og i visse tilfælde påvirke leveren. Det skaber et paradoks, hvor man forsøger at forebygge én sygdom, men i stedet risikerer at bane vejen for andre helbredsproblemer.
Hvad er kolesterol egentlig?
For at forstå debatten skal man vide, hvad kolesterol er. Det er et fedtstof, som kroppen slet ikke kan undvære. Det bruges til at opbygge celler og producere vigtige hormoner. Problemet opstår først, når balancen tipper, og der ophobes for meget af det såkaldte LDL-kolesterol – også kendt som det “onde” kolesterol – i blodårerne.
Det øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Statiner virker ved at hæmme et enzym i leveren, så niveauet i blodet falder. Men netop fordi kolesterol har så mange vitale funktioner, er det afgørende, at man ikke sænker det uden grund hos folk, der ikke er i farezonen.
Brug for en individuel vurdering
Noget tyder på, at tærsklen for at udskrive statiner er blevet for lav. Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor både læger og patienter til at tage en ekstra snak om, hvorvidt medicinen overhovedet er nødvendig. Det handler om at finde balancen mellem rettidig omhu og unødig medicinering.
For de 900.000 danskere på statiner er budskabet klart: Medicinen er et stærkt våben mod hjerte-kar-sygdomme, men den skal bruges med større varsomhed. Det er ikke en løsning, der passer til alle, og for den raske borger kan den bedste medicin i nogle tilfælde være slet ingen medicin.