Regionernes økonomi bliver styrket med 2,3 milliarder kroner i 2027, efter at regeringen og Danske Regioner har indgået en ny økonomiaftale. Det betyder, at sundhedsvæsenet også næste år får et løft på samme niveau som i den seneste aftale.
Aftalen bliver fredag præsenteret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Med aftalen fortsætter regeringen og regionerne dermed den økonomiske linje, der allerede blev lagt for i år.
Beløbet på 2,3 milliarder kroner svarer til det ekstra løft, regionerne fik i den nuværende aftale. Dengang blev det omtalt som “det største løft af sundhedsvæsenet i 15 år”.
Samme løft som året før
Den nye aftale ligger tæt op ad den økonomiske ramme, der allerede gælder i år. Det gælder ikke kun driftsmidlerne til sundhedsvæsenet, men også anlægsniveauet.
Regionerne får dermed mulighed for at bruge 4,2 milliarder kroner på anlæg i 2027. Det er samme niveau som i den seneste aftale, og det var allerede besluttet, at anlægsrammen skulle være uændret i både 2026 og 2027.
Det giver regionerne en vis sikkerhed i planlægningen af større investeringer. Anlægsudgifter dækker typisk over byggeri, moderniseringer og andre fysiske investeringer i blandt andet hospitaler og sundhedsfaciliteter.
Sundhedsreformen ændrer landkortet
Aftalen falder samtidig med en større ændring af den regionale struktur i Danmark. I dag har landet fem regioner, men det ændrer sig fra næste år.
Baggrunden er sundhedsreformen, som blev indgået i Folketinget i 2024. Reformen betyder, at Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen til én ny region med navnet Region Østdanmark.
Når sammenlægningen træder i kraft, vil Danmark dermed bestå af fire regioner i stedet for fem. Den nye økonomiaftale bliver derfor en del af overgangen til en ny regional virkelighed, hvor ansvaret for sundhedsvæsenet bliver fordelt på færre administrative enheder.
Stabilitet midt i en stor omstilling
Selv om aftalen ikke hæver beløbet i forhold til sidste år, peger den på stabilitet i en periode, hvor regionerne står foran organisatoriske forandringer. Det gælder især i den østlige del af landet, hvor to store regioner skal smelte sammen.
At både driftsløftet og anlægsrammen bliver fastholdt, kan ses som et forsøg på at skabe ro om økonomien, mens sundhedsreformen bliver ført ud i livet. For regionerne er det afgørende at kende de økonomiske rammer i god tid, når både drift og investeringer skal planlægges.
Aftalen ændrer ikke ved, at sundhedsvæsenet fortsat står centralt i de regionale budgetter. Regionernes hovedopgave er netop at drive sygehuse og sikre den overordnede sundhedsindsats, og derfor har økonomiaftalerne stor betydning for, hvordan hverdagen i systemet kan hænge sammen.
/ritzau/