Regeringen lukker døren for Dansk Folkepartis borgerforslag om billigere benzin og diesel. Regeringspartierne vil stemme nej til tre beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som alle går ud på at sænke afgifterne på brændstof.
Det oplyste skatteminister Rasmus Stoklund (S) torsdag under behandlingen i Folketingssalen. Dermed ser der ikke ud til at være flertal for forslagene, selv om et af dem er blevet løftet ind i Folketinget som borgerforslag efter opbakning fra mere end 50.000 borgere.
Regeringen anerkender ifølge ministeren, at de stigende priser på benzin og diesel rammer mange danskere. Men løsningen skal findes et andet sted end i lavere afgifter ved pumpen.
“Vi er enige om, at der skal gøres noget, men har så valgt at gøre det på en anden måde,” sagde Rasmus Stoklund i Folketingssalen.
I stedet vil regeringen bruge to milliarder kroner på midlertidigt at hæve befordringsfradraget resten af året. Det forslag blev også førstebehandlet torsdag og er tænkt som målrettet hjælp til de danskere, der har længst og dyrest transport til og fra arbejde.
Ifølge regeringen giver den model den største økonomiske håndsrækning til dem, der kører mest i forbindelse med jobbet. Samtidig fremhæver ministeren, at løsningen efter regeringens vurdering også er mere klimamæssigt hensigtsmæssig end en generel sænkning af afgifterne på benzin og diesel.
Dansk Folkeparti har i længere tid presset på for at få sænket afgifterne på brændstof. Partiet har gjort spørgsmålet til en bredere folkesag ved at stille et borgerforslag, som ret hurtigt samlede de nødvendige underskrifter.
Partiformand Morten Messerschmidt kaldte det i Folketingssalen en sejr i sig selv, at forslaget nu er nået til behandling blandt Folketingets partier. Men den symbolske sejr ser ikke ud til at blive omsat til konkret politik.
Regeringens afvisning bliver afgørende, fordi Enhedslisten samtidig har meldt ud, at partiet vil støtte regeringens model med et højere befordringsfradrag. Dermed er der flertal for den løsning, mens forslagene om lavere afgifter står uden den nødvendige opbakning.
Forskellen mellem de to modeller handler ikke kun om politiske prioriteringer, men også om, hvem hjælpen skal gå til. Regeringen vil bruge to milliarder kroner på pendlere gennem skattesystemet. Dansk Folkeparti vil derimod bruge 3,3 milliarder kroner på at sænke benzin- og dieselafgifterne til EU’s minimumssats.
Skatteministeriet har i et notat sammenlignet effekten af de to modeller med udgangspunkt i, at der bruges to milliarder kroner på hver. Her viser beregningerne, at regeringens forslag vil omfatte 1,1 million pendlere og give en gennemsnitlig skattelettelse på 2.300 kroner i 2026.
Til sammenligning vurderer ministeriet, at Dansk Folkepartis model vil omfatte 2,2 millioner personbiler og give en gennemsnitlig skattelettelse på 1.300 kroner.
Netop den sammenligning bliver mødt med skarp kritik fra Dansk Folkeparti. Partiet mener, at ministeriets regnestykke er skruet sådan sammen, at det favoriserer regeringens egen løsning. Morten Messerschmidt kalder notatet et eksempel på, hvordan et regneark kan bruges til at nå et ønsket politisk resultat, og han peger på, at der efter hans opfattelse sammenlignes på tværs af forskellige målgrupper, tidshorisonter og forslag.
Fra regeringens side har Rasmus Stoklund også argumenteret for, at lavere afgifter på benzin og diesel i højere grad vil sende penge ud af landet, fordi olie og brændstof i sidste ende kommer fra internationale leverandører.
Danmarksdemokraterne har også stillet forslag om lavere afgifter og kritiserer regeringens valg af model. Partiet mener, at et forhøjet befordringsfradrag rammer for snævert, fordi hjælpen kun går til pendlere og ikke til andre danskere, der er afhængige af bilen i hverdagen.
“Rigtig mange har brug for en bil for at køre børnene til fritidsinteresser, handle ind eller besøge familien. Men dem vil regeringen ikke give en hjælpende hånd, hvilket er ærgerligt og uforståeligt,” siger finansordfører Dennis Flydtkjær i en skriftlig kommentar.
Sagen viser en tydelig politisk skillelinje: Skal staten hjælpe bredt ved at gøre det billigere at tanke bilen, eller skal hjælpen målrettes dem, der bruger bilen til arbejde og pendling? Regeringen har valgt den sidste model, og med flertal bag befordringsfradraget ser det ud til at blive den løsning, der går videre.
For bilister, der havde håbet på lavere priser ved pumpen som følge af politiske beslutninger, er meldingen klar: Et flertal i Folketinget vil ikke sænke afgifterne på benzin og diesel nu. Hjælpen kommer i stedet gennem skatten – og kun til en del af de danskere, der mærker de høje brændstofpriser mest.