Regeringen afsætter 500 millioner kroner for at redde landsbyskoler fra lukning

Redaktionen
Redaktionen23. september 2026
A modern brick school building with trees and grass beside it.

Foto: Sergej ***** — Pexels License

Regeringen vil kaste 500 millioner kroner ind i kampen mod skolelukninger i landdistrikterne. Pengene skal bruges som økonomisk støtte til kommuner, der kæmper med faldende elevertal og et presset budget – og hvor skolelukninger ellers ville være uundgåelig.

Initiativet kommer fra økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der understreger, at det handler om at sikre, at børn i landdistrikterne ikke skal længere og længere for at komme i skole. “Helt grundlæggende handler det om, at vi kan se rundt omkring – og især i vores landdistrikter – at der kommer til at være endnu længere til skolen, fordi man er udfordret på økonomien,” siger hun.

Puljen skal fungere som en håndsrækning til økonomisk pressede kommuner, så de kan undgå at lukke skoler, der fungerer fagligt tilfredsstillende. Det afgørende er, at økonomien ikke skal være den eneste grund til nedlæggelse.

Beløbene varierer fra kommune til kommune

Ministerens vigtigste budskab er klar: “Vi vil gerne have, at man i landdistrikterne også har folkeskoler i sin nærhed.” Men hun kan ikke præcisere, hvor mange skoler regeringen håber at redde med halvmilliarden.

Det skyldes, at støttebeløbene vil variere betydeligt. “I nogle kommuner kan det være 10 millioner kroner, der er nødvendige for at redde en skole, i andre kommuner kan det være 5 millioner kroner,” forklarer Dyhr. Beløbene afhænger af, hvor mange elever skolen har, og hvilke geografiske udfordringer kommunen står over for.

Regeringen arbejder stadig på den konkrete model for, hvordan pengene skal fordeles. Ifølge ministeren vil kommunerne formentlig kunne søge om penge fra en pulje, som finansieres som en del af den kommende finanslov.

339 skoler nedlagt siden 2007

Baggrunden for initiativet er alarmerende. Fra 2007 til 2025 er der blevet nedlagt 339 folkeskoler i Danmark, og nedlæggelserne har især ramt mindre skoler i landdistrikterne. Det betyder, at børnefamilier i byerne har været mere skånet end familier på landet.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser desuden et klasseproblematik: tre gange så ofte har lavindkomstfamilier oplevet skolenedlæggelser som højindkomstfamilier. Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og Folkeskolen.dk.

Pia Olsen Dyhr fastslår, at det fortsat er kommunernes eget ansvar at vurdere, om elevgrundlag og fagligt niveau er tilstrækkeligt til at bevare en skole. Men økonomien skal ikke være den afgørende faktor – det ønsker regeringen at ændre.

AI har i samarbejde med en ægte person assisteret med udviklingen af denne artikel.

Mest læste