Sommerferien er slut. Landet vender tilbage til hverdagen, og virksomhederne skal igen i gang med at producere de varer, kunderne efterspørger. Men der venter dem ikke bare travle arbejdsdage – der venter dem også et uendeligt regelsæt, der gør det stadig sværere at drive forretning.
De seneste eksempler er talende. Emballagereglerne er så indviklede, at virksomhederne bruger værdifuld tid på at implementere dem i stedet for at fokusere på deres kerneopgaver. Samtidig skal byggepladserne nu også forholde sig til nye krav om id-kort, som blev behandlet i Folketinget i en forkortet sommersession.
Det er ikke småting. Det er symptomer på et større problem: Danmark er ved at blive kvalt af væksthæmmende regler, der ikke løser de problemer, de påstår at skulle løse, men som i stedet binder ressourcer og skaber unødvendig kompleksitet.
Når Folketinget skal afkorte sommerferien for at behandle hastende lovforslag, siger det noget om prioriteringerne. Men det siger også noget om, hvor uigennemtænkt lovgivningsprocessen er blevet. Regler skal være klare, enkle og proportionale – ikke sindssygt indviklede.
Vækstminister Engel-Schmidt har fået et mandat til at få dansk økonomi til at vokse. Det kan ikke ske, når virksomhederne skal bruge halvdelen af deres tid på at navigere i et regelkabinet, der virker designet til at gøre livet sværere, ikke lettere.
Der er brug for en grundig gennemgang af, hvilke regler der faktisk skaber værdi, og hvilke der blot skaber byrder. Nogle regler er nødvendige – det er ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er, om de skal være så komplicerede, at selv erfarne virksomhedsledere må hyre konsulenter for at forstå dem.
Berlingske mener, at det er på høje tid, at vækstministeren tager fat på denne opgave med alvor. Danmark har brug for virksomheder, der kan fokusere på innovation og vækst – ikke på at udfylde formularer og tolke uigennemskuelige regler.
Regelkaoset skal ryddes op. Og det skal ske nu.