Opgør med hektarstøtten
De store landbrug i Danmark står til at miste en betragtelig del af deres nuværende støtte, hvis det står til De Radikale. Partiet har fremlagt et nyt landbrugsudspil, der lægger op til en reform af fordelingen af de milliarder af støttekroner, der årligt udbetales til erhvervet.
Kernen i forslaget er et opgør med den nuværende hektarstøtte, som i dag tildeles landmændene baseret på deres jordareal. Jo flere hektar en bedrift råder over, desto større er udbetalingen fra staten og EU. Det er denne automatik, som politisk leder Martin Lidegaard og De Radikale ønsker at ændre.
Målet er at flytte midler fra de største industrielle enheder og i stedet målrette dem mindre gårde samt projekter, der fremmer den grønne omstilling. Partiet ønsker at skabe et landbrug, der i højere grad prioriterer naturhensyn og lokale samfund.
Et loft over støttekronerne
For at realisere visionen foreslår De Radikale at indføre et loft over, hvor meget den enkelte landmand kan modtage i hektarstøtte. Selvom det præcise beløb ikke er endeligt fastlagt, peger Martin Lidegaard på 750.000 kroner som et udgangspunkt.
Det vil betyde en markant ændring for de største bedrifter. I dag modtager landbrug på over 1.000 hektar mindst 1,8 millioner kroner i årlig grundstøtte, når man tager udgangspunkt i satsen på cirka 1.800 kroner per hektar. Ved at indføre et loft vil man frigøre midler, som i dag udbetales til de største jordejere.
– I vores øjne er en grundlæggende omstilling af dansk landbrug uomgængelig. Den stærkeste motor til det er en omstilling af landbrugsstøtten, siger Martin Lidegaard.
Prioritering af natur og drikkevand
De frigjorte midler skal ifølge udspillet geninvesteres i grønne initiativer. De Radikale ønsker, at landbrugsstøtten i fremtiden skal bruges som et aktivt værktøj til at udtage landbrugsjord, plante mere skov og skabe ny natur, der kan styrke biodiversiteten.
Derudover er beskyttelsen af det danske drikkevand en prioritet. Ved at omlægge støtten vil man give landmændene et økonomisk incitament til at beskytte grundvandet og mindske udledningen til de danske fjorde, som er udfordret af iltsvind og dårligt vandmiljø.
Partiet ser også et potentiale i at støtte omlægningen til økologisk produktion og fremme plantebaserede fødevarer. Ved at flytte fokus fra kvantitet til bæredygtighed håber man at fremtidssikre erhvervet i forhold til skærpede klimakrav.
Udfordringer og EU-politik
Forslaget er dog ikke uden potentielle udfordringer. Et centralt spørgsmål er, om store landbrug vil forsøge at opsplitte deres bedrifter i mindre juridiske enheder for at omgå loftet. Martin Lidegaard anerkender risikoen, men mener, at en kombination af lavere grundstøtte og øgede tilskud til reel omstilling vil skabe den ønskede effekt.
Samtidig understreger partiet, at omlægningen skal ske i et tempo, hvor landmændene kan følge med økonomisk. Det er ikke målet at tvinge landmænd fra deres ejendomme, men derimod at udstikke en ny retning for erhvervet.
Muligheden for at ændre systemet opstår i 2027, hvor EU’s fælles landbrugspolitik skal genforhandles. Her forventer De Radikale, at medlemslandene får større frihed til selv at fordele midlerne.
– Derfor bliver en bunden opgave for en ny regering at sørge for, at vi får en landbrugsstøtte, der arbejder med rent drikkevand, med bedre dyrevelfærd, med renere fjorde og med et dansk landbrug, der også skaber mere liv i landdistrikterne, siger Lidegaard.
Fokus på landdistrikterne
Udover de miljømæssige aspekter ser De Radikale også forslaget som en måde at understøtte de danske landdistrikter. Ved at favorisere mindre gårde frem for store industrielle anlæg håber man at bevare flere arbejdspladser og skabe et mere varieret landskab.
Det bliver nu op til de kommende politiske forhandlinger at afgøre, om der er flertal for forslaget. Med udspillet har De Radikale dog sat en tydelig dagsorden: Fremtidens landbrugsstøtte skal i højere grad afhænge af miljømæssige aftryk frem for alene antallet af hektar.