Sikkerhed og krig er ikke længere noget, der kun foregår langt væk fra de danske grænser. Den rå virkelighed i Ukraine har sendt chokbølger gennem Europa, og herhjemme har det ført til en markant ændring i vores indstilling til landets forsvar. Nye tal viser nu, at en stor del af danskerne er parate til at tage den ultimative konsekvens, hvis nationen bliver truet.
Det er analyseinstituttet Wilke, der for Jyllands-Posten har gennemført en omfattende rundspørge. Den tegner et billede af en befolkning, som er vågnet op til en ny og mere dyster virkelighed. Hele 39 procent af de adspurgte danskere erklærer sig villige til at forsvare Danmark, selv hvis det betyder, at de skal sætte livet på spil. Det resultat vidner om en dyb opbakning til det danske forsvar i en tid, hvor de geopolitiske spændinger i Europa er på det højeste i årtier.
En opsigtsvækkende forsvarsvilje
Tallene får eksperterne til at spærre øjnene op. Professor Kim Mannemar Sønderskov fra Aarhus Universitet vurderer, at der er tale om en markant gruppe borgere, som føler et personligt ansvar for landets sikkerhed. Han understreger dog, at der er forskel på teori og praksis, når det kommer til krigens alvor.
“Når det er sagt, viser tallene, at en betydelig del af befolkningen er klar til at forsvare landet,” udtaler professoren til Jyllands-Posten i forbindelse med undersøgelsen.
Selvom tallene er høje, peger Sønderskov samtidig på en vigtig psykologisk faktor. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad folk svarer i en tryg spørgeskemaundersøgelse, og hvordan de rent faktisk ville reagere, hvis de stod ansigt til ansigt med en akut og livsfarlig krise. Men uanset hvad, så afspejler tallene en tidsånd, hvor forsvarsvilje er rykket helt øverst på dagsordenen.
Ruslands langsigtede ambitioner
Undersøgelsen lander midt i en tid, hvor de danske efterretningstjenester har skærpet retorikken over for truslen fra øst. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i deres seneste vurderinger peget på, at Rusland på længere sigt kan udgøre en direkte og reel trussel mod NATO-lande. Udviklingen afhænger i høj grad af, hvordan konflikten i Ukraine ender, men scenarierne er bekymrende.
Ifølge efterretningstjenesten er der flere mulige veje, som den russiske aggression kan tage. På den korte bane er der risiko for lokale konflikter med nabolande, hvor Rusland kan forsøge at teste NATO’s sammenhold og reaktionsevne gennem hybrid krigsførelse eller mindre militære nålestiksoperationer.
På den lange bane er perspektiverne endnu mere alvorlige. FE vurderer, at Rusland potentielt kan true flere NATO-lande i regionen og i værste fald indlede en decideret storkrig i Europa. Det er netop denne usikkerhed om fremtiden, der gør spørgsmålet om danskernes forsvarsvilje mere aktuelt end nogensinde før.
Når truslen bliver lokal
For blot få år siden virkede tanken om en væbnet konflikt på europæisk jord som en fjern fortid. I dag er det en fast del af den offentlige debat. Diskussionen om forsvarsbudgetter, værnepligt og civilberedskab fylder mere og mere, og danskernes svar i Wilke-undersøgelsen tyder på, at mange har indstillet sig på, at freden ikke kan tages for givet.
Eksperter kalder tallene bemærkelsesværdige, da de viser en befolkning, der er villig til at tage ansvar, hvis situationen kræver det. Selvom ingen ønsker krig, er bevidstheden om nødvendigheden af et stærkt forsvar blevet en del af den kollektive bevidsthed.
Det øgede fokus på sikkerhed betyder også, at Danmark og de øvrige NATO-allierede i disse år gennemgår en massiv militær oprustning. Forsvarsviljen i befolkningen er en afgørende grundsten i det arbejde. Et lands forsvar består nemlig ikke kun af isenkram og våben, men i høj grad også af den folkelige opbakning og viljen til at stå imod, hvis det utænkelige skulle ske.