Vladimir Putin tog onsdag imod en række sydøstasiatiske ledere i den russiske by Kazan, hvor Rusland i denne uge er vært for et topmøde med landene i Asean.
Topmødet kulminerer torsdag, men allerede onsdag ankom repræsentanter for medlemslandene i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande, Asean, til byen. Ifølge Rusland markerer mødet 35 år med samarbejde mellem Moskva og den regionale sammenslutning.
Kazan ligger omkring 700 kilometer øst for Moskva og er hovedstad i republikken Tatarstan. Byen danner rammen om et møde om diplomati, handel og sikkerhed. Men det finder også sted i en periode, hvor Rusland aktivt forsøger at flytte sit økonomiske tyngdepunkt mod Asien.
Blandt deltagerne er premierministrene fra Thailand, Vietnam, Cambodja, Laos, Malaysia og Singapore. Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos, deltager også i mødet.
Putin mødtes onsdag med Marcos, som under besøget inviterede den russiske præsident til Filippinerne. Den filippinske leder gav samtidig udtryk for, at han ønsker et stærkere energisamarbejde med Rusland.
Fra russisk side lyder det, at topmødet skal bruges til at drøfte både regionale og globale spørgsmål. Ifølge Moskva skal lederne blandt andet styrke forbindelserne mellem Rusland og Asean inden for sikkerhed, handel, investeringer og humanitært samarbejde.
Mødet kommer på et tidspunkt, hvor Rusland i stigende grad leder efter nye partnere i Asien. Siden invasionen af Ukraine har landet været ramt af omfattende vestlige sanktioner, og det har tvunget Kreml til at lægge store dele af økonomien om. Det gælder især eksporten af olie, hvor asiatiske markeder har fået større betydning.
Putin har derfor gennem flere år med krig i Ukraine arbejdet på at udbygge de politiske og økonomiske relationer til asiatiske lande. Topmødet i Kazan passer ind i den strategi, hvor Rusland forsøger at vise, at landet fortsat har internationale samarbejdspartnere trods presset fra Vesten.
Onsdag mødtes Putin også med Bruneis statsoverhoved, sultan Hassanal Bolkiah, samt udenrigsminister Abdul Matin, der er sultanens søn. Under mødet sagde Putin, at “det strategiske partnerskab mellem Rusland og Asean er en nøglestabiliserende faktor i Asien-Stillehavs-regionen”.
Fra Kremls økonomiske kreds blev energispørgsmålet også fremhævet tydeligt. Kirill Dmitriev, der beskrives som Putins rådgiver i økonomiske og internationale anliggender, sagde til journalister, at “kun Rusland er i stand til at løse energiproblemerne” for asiatiske stater.
Han koblede samtidig udtalelsen til den aktuelle uro i Mellemøsten og de konsekvenser, den har haft for energiforsyningen. Ifølge kildeteksten henviste Dmitriev til en krig, som efter hans fremstilling blev udløst den 28. februar af angreb mod Iran fra USA og Israel, og som i praksis lukkede Hormuzstrædet. Det har ifølge ham fået flere lande til at se anderledes på sanktioners effekt.
Mens Rusland forsøger at fremstå som en stabil partner for asiatiske lande, er den hjemlige økonomi fortsat under pres. Landet kæmper med høj inflation, mangel på arbejdskraft og høje låneomkostninger, og det lægger et betydeligt pres på både virksomheder og forbrugere.
Samtidig er krigen i Ukraine fortsat en tung baggrund for større russiske udenrigspolitiske initiativer. Fremrykningen på slagmarken er i år gået langsommere for Rusland, mens Ukraine har intensiveret sine angreb mod russisk territorium. Det gælder også mål i Tatarstan, hvor Kazan ligger.
Topmødet i Kazan finder desuden sted samtidig med et G7-topmøde i Frankrig. Her sagde USA’s præsident, Donald Trump, i denne uge, at Rusland bør indgå en aftale om at afslutte krigen i Ukraine. Under mødet i Frankrig talte Trump også med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Dermed udspiller der sig i disse dage to parallelle diplomatiske spor. I Frankrig presser vestlige ledere på for en afslutning på krigen, mens Putin i Kazan forsøger at styrke relationerne til en region, som er blevet stadig vigtigere for Rusland både politisk og økonomisk.
For Moskva er topmødet derfor mere end en markering af et jubilæum. Det er også en mulighed for at vise, at Rusland fortsat kan samle internationale ledere omkring sig, selv om landet står midt i en langvarig krig og fortsat er isoleret af store dele af Vesten.
