Sårbarhed bag facaden på prestigefyldt forum
Det russiske luftforsvar er ikke helt så uigennemtrængeligt, som Kreml ellers gerne vil have det til at se ud. Under et opsigtsvækkende møde med internationale nyhedsbureauer i Sankt Petersborg satte præsident Vladimir Putin ord på en virkelighed, som mange russere i grænseområderne og storbyerne allerede har mærket på egen krop: De ukrainske droner er blevet en reel og voksende trussel.
Det skete i forbindelse med Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (SPIEF) – en begivenhed, der ofte kaldes “Ruslands svar på Davos”. Men hvor forummet før i tiden handlede om store globale investeringer, er det i dag i høj grad præget af krigens økonomi. Putin forsøgte at tegne et billede af en robust russisk vækst, men han kunne ikke ignorere de sikkerhedsproblemer, som krigen i Ukraine har bragt helt tæt på Ruslands næststørste by.
“Rusland har et luftforsvarssystem. Ja, vi må forbedre det. Ja, vi må styrke det. Og det vil vi gøre,” lød det direkte fra præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.
Droner rammer Ruslands økonomiske nerve
Indrømmelsen kommer efter en periode, hvor Ukraine har skruet kraftigt op for angrebene. Krigen er flyttet fra de fastlåste fronter i Donbas og helt ind i det russiske bagland. I de seneste måneder har Ukraine haft held med at ramme strategiske mål som olieraffinaderier, ammunitionsdepoter og logistiske knudepunkter dybt inde i Rusland. Det har ikke bare militære konsekvenser, men rammer også Ruslands eksportindtægter direkte.
At Putin vælger at tale om det nu, ser iagttagere som et forsøg på at styre fortællingen. Ved at erkende behovet for forbedringer kan han retfærdiggøre flere penge til militæret. Samtidig sender han et signal til den russiske befolkning om, at ledelsen tager deres sikkerhed alvorligt – også selvom dronerne nu jævnligt dukker op på radaren nær storbyer som Sankt Petersborg.
Fred på Putins præmisser
Selvom fokus var på de militære huller, brugte Putin også tiden på at tale om en mulig afslutning på krigen. Men her præsenterede han betingelser, som Ukraine og Vesten indtil videre har afvist blankt. Ifølge den russiske præsident er Rusland klar til en fredelig løsning, men det kræver, at Kyiv accepterer de nuværende territoriale realiteter. Det er et krav, der strider direkte mod international lov og Ukraines suverænitet.
Putin henviste til tidligere forsøg på diplomati og påstod, at krigen hurtigt kan slutte, hvis Vesten stopper med at sende våben. Samtidig tegnede han et dystert billede af den ukrainske hær og hævdede, at de har store problemer med at skaffe nye soldater. Det står dog i skarp kontrast til Ukraines egne meldinger om deres nylige mobilisering.
Krigen har ændret sig
Historisk set har Rusland satset på tungt, jordbaseret luftforsvar som S-400-systemet. Det er bygget til at stoppe store missilangreb og jagerfly fra NATO. Men den moderne krig med små, billige og langtrækkende droner har afsløret huller i det setup. Dronerne flyver ofte lavt og gemmer sig i terrænet. Det gør dem svære at opfange for de traditionelle radarsystemer, før de er meget tæt på deres mål.
For Putin er det en svær balancegang. Han skal holde fast i billedet af Rusland som en militær supermagt. Men de ukrainske nålestiksoperationer tvinger ham til at indrømme, at forsvaret må tilpasse sig en ny virkelighed. En virkelighed, hvor billig teknologi kan udfordre de dyreste forsvarssystemer.
Mødet i Sankt Petersborg understreger, at krigen ikke længere kun foregår i nabolandet. Den er blevet en del af den russiske hverdag. Præsidentens løfte om at styrke luftforsvaret er et direkte svar på den usikkerhed, der nu ulmer under overfladen i det russiske samfund.