Nyheder

Professor: Supermarkeder begår en kæmpe økonomisk brøler ved at smide mad ud

En kvinde står blandt spildte dagligvarer, der symboliserer madspild og overforbrug. Billedet viser friske råvarer og brød i en fortællende scene.

Foto: Ron Lach · pexels · Pexels License

Mange tror, at det kun er for at være gode ved miljøet eller de fattige, når supermarkederne donerer deres overskudsmad. Men en ny, omfattende analyse fra Københavns Universitet kaster nu et helt nyt lys over økonomien i detailhandlen. Konklusionen er ikke til at tage fejl af: Det kan betale sig at give maden væk.

Hvert år ender enorme mængder af fuldt ud spiselige fødevarer i de danske supermarkeders affaldscontainere. Faktisk er der tale om over 100.000 ton mad. Men udover det store ressourcespild viser de nye tal, at butikkerne begår en økonomisk brøler ved ikke at tænke sig om, når det gælder deres overskudsvarer.

Når en vare nærmer sig udløbsdatoen, har butikken et valg. Skal den sælges med rabat, doneres til velgørenhed eller smides ud? Analysen peger på, at mange butikker i dag vælger den absolut dyreste løsning – nemlig skraldespanden.

De skjulte udgifter til affald

Det er de færreste, der tænker over, at det faktisk koster penge at komme af med affald. Når butikken smider en vare ud, mister den ikke bare den mulige indtægt. Den skal også betale for at få fragtet og håndteret affaldet. Her kan donation fungere som en økonomisk genvej.

“Der er en udbredt opfattelse af, at donation af overskudsmad primært handler om velgørenhed. Men vores data viser, at det i mange tilfælde også er den mest økonomisk fordelagtige løsning for butikkerne, når de ikke længere kan sælge varerne,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står bag undersøgelsen.

Ifølge analysen kan forskellen på at donere maden og smide den ud være mellem 1 og 3 kroner pr. kilo. Det lyder måske ikke af meget, men når man ser på de 100.000 ton, der ryger ud hvert år, bliver det hurtigt til svimlende beløb. Det er penge, der ryger direkte ud af butikkernes kasse og ender som en helt unødvendig udgift.

Gule mærkater er guld værd

Men før man overhovedet når til donation, peger forskerne på et andet vigtigt værktøj: Prisnedsættelser i rette tid. Analysen viser nemlig, at butikkerne kan undgå en stor del af madspildet, hvis de reagerer hurtigere, når en vare nærmer sig datoen. Allerede ved en lille rabat på omkring 15 procent sker der en markant forskel på salget.

Ved at sætte prisen ned i tide kan butikken tjene mellem 2 og 6 kroner mere pr. kilo sammenlignet med at lade varen ligge til fuld pris og risikere, at den ender som affald. For dyre varer som kød og fisk er gevinsten ved at handle hurtigt endnu større.

Det kræver dog, at man ændrer de daglige rutiner ude i butikkerne. Det er afgørende, at medarbejderne ved præcis, hvornår de skal gribe ind. Hvis en vare først har overskredet datoen, er løbet kørt for både salg og donation. Så er der kun den dyre vej til containeren tilbage.

En win-win for alle

Undersøgelsen fra Københavns Universitet slår fast, at der er et kæmpe potentiale i at tænke sig om. Ved at optimere arbejdet med overskudsmad kan supermarkederne både styrke deres egen bundlinje og samtidig tage et socialt ansvar. Det handler i bund og grund om at se overskudsmad som en ressource i stedet for et affaldsproblem.

Når butikkerne donerer mad, hjælper de ikke kun organisationer, der deler mad ud til socialt udsatte. De sparer også på deres egne driftsomkostninger. Det er en af de sjældne situationer, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd på en helt direkte måde.

For fremtidens detailhandel bliver den store udfordring at få de her fund ind i hverdagen. Det kræver hurtighed, overblik og en vilje til at droppe de gamle vaner. Hvis butikkerne bruger analysens resultater i praksis, vil det kunne mærkes med det samme – både på miljøregnskabet og nede i kasseapparaterne.