Verden er i øjeblikket præget af en usikkerhed, som vi ikke har set i årtier. Nye brændpunkter skyder op, og gamle fjendskaber blusser op igen. Det får nu eksperter til at stille det spørgsmål, de fleste frygter: Er den tredje verdenskrig allerede gået i gang, uden at vi har opdaget det?
Det er ikke kun almindelige mennesker, der mærker frygten krybe ind. Professor Anthony Glees fra University of Buckingham, der er anerkendt ekspert i historie og efterretningstjenester, har i et interview med Daily Mail analyseret de globale bevægelser. Hans konklusion er dyster.
Han mener, at vi ser tre tydelige tegn, som historisk set altid har været til stede, når verden har kurs mod en altomfattende konflikt.
1. Krig som et politisk valg
Det første store advarselstegn handler om selve årsagen til, at nationer overhovedet griber til våben. Historisk set er mange krige startet som en reaktion på et direkte angreb – altså rent selvforsvar. Men når krige i stedet bliver et aktivt politisk valg, ændrer dynamikken sig fundamentalt.
Professoren peger her på de militære spændinger mellem USA, Israel og Iran. Han vurderer, at de militære angreb på iranske mål i højere grad ligner strategiske politiske beslutninger end nødvendigt selvforsvar. Den type beslutningsproces har tidligere i historien været en direkte katalysator for, at regionale konflikter har spredt sig og er blevet globale.
Når stormagter vælger krigen som et værktøj til at opnå politiske mål frem for at løse konflikter med diplomati, nedbrydes den internationale stabilitet. Det skaber en præcedens, hvor andre nationer føler sig berettigede til at gøre det samme. Og det kan hurtigt føre til en ukontrollerbar kædereaktion af vold.
2. Magt frem for internationale regler
Det andet faresignal handler om et skred i den globale tankegang. Her bliver rå magt vægtet højere end de regler og traktater, der er skabt for at bevare freden. Glees påpeger, at denne tilgang historisk set har drevet aggressive militære handlinger og store territoriale ambitioner.
Vi ser i dag flere eksempler på, at internationale domstole og FN-resolutioner bliver ignoreret af de store spillere på verdensscenen. Når respekten for de fælles spilleregler forsvinder, ryger sikkerhedsnettet under verdensfreden også. Det skaber et tomrum, hvor kun den stærkeste overlever.
Denne erosion af den internationale retsorden minder ifølge historikere om perioden op til de store verdenskrige i det 20. århundrede. Her så man ligeledes, hvordan diplomatiet fejlede, fordi de involverede parter satte deres egne nationale interesser og magtbegær over alt andet.
3. Viljen til at fortsætte konflikten
Det tredje og sidste tegn er manglen på en exit-strategi. Glees ser en farlig tendens til at fortsætte konflikter i stedet for hurtigt at søge en løsning. Når krige trækker ud, og flere lande bliver involveret som støttepartnere, stiger risikoen for eskalering eksponentielt.
Krigen i Ukraine er her et skoleeksempel. Det, der startede som en regional konflikt, har nu inddraget store dele af verden i en farlig geopolitisk spænding, hvor våbenleverancer og økonomiske sanktioner flyver på tværs af kontinenter. Glees advarer om, at situationen i Mellemøsten hurtigt kan følge samme mønster.
I denne sammenhæng spiller det amerikanske lederskab en afgørende rolle. Glees udtaler i den forbindelse til Daily Mail: “Kort sagt, hvis Trump kommer til fornuft, vil han hurtigt erklære sejr og stoppe kampene.”
En verden i opbrud
Mens professoren analyserer de historiske linjer, reagerer resten af verden på de faktiske begivenheder. Både Rusland og Kina har været skarpe i deres kritik af de amerikanske og israelske handlinger i Mellemøsten. Samtidig er flere lande i regionen allerede blevet ramt af missiler og droneangreb.
Det er ikke længere kun i historiebøgerne, at vi læser om stormagter, der rykker tættere på hinanden i en konfrontatorisk kurs. Det sker lige nu. Flere analytikere advarer om, at en større global konflikt ikke længere virker som et fjernt scenarie, men som en realitet, vi allerede befinder os i.
Spørgsmålet er nu, om verdens ledere formår at genkende disse tegn i tide til at vende skuden, eller om historien er ved at gentage sig selv med katastrofale følger.