Sult og fedme kommer fra det samme fødevaresystem og rammer de samme husholdninger. Alligevel behandler den britiske regering dem som to adskilte problemer. Det skriver Kent Buse, professor og medformand for Policy and Prevention Committee i World Obesity Federation, i et læserbrev i The Guardian.
Brevet er et svar på avisens omtale af den britiske regerings fedmeplan, som et udvalg af parlamentsmedlemmer har advaret er dømt til at mislykkes. Omtalen udkom den 30. oktober.
Ifølge Buse kom den kun to uger efter, at Right to Food UK Commission bad den samme premierminister om det samme: en lovpligt for regeringen, en minister med ansvaret og et uafhængigt organ, der aflægger rapport til parlamentet.
To rapporter, der ser halvdelen
Buse mener, at begge rapporter kun ser en del af billedet. Sundhedsudvalget vil have forebyggelse og behandling kørt som adskilte spor. Det stopper ved at opfordre ministrene til at stå imod fødevareindustrien.
Right to Food-kommissionen ser sult som et spørgsmål om indkomst og rettigheder. Den siger ifølge Buse til gengæld ret lidt om kvaliteten af den kost, lave indkomster rækker til.
Resultatet er, at Whitehall har to sæt ministre og intet fælles ansvar. Buse mener, at ingen af de to problemer bliver løst på den måde.
En lovfæstet ret til mad
Buses løsning er at lægge de to krav sammen. Det kabinetsudvalg, parlamentsmedlemmerne ønsker, skal ifølge ham blive det udførende led i en lovfæstet ret til tilstrækkelig mad. Det skal forstås, som FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder allerede gør: nok mad, og mad der nærer.
Pligten skal have målbare mål og en uafhængig kommission, der hvert år aflægger rapport til parlamentet. Derudover skal der være regler om interessekonflikter, som holder producenter og detailhandlen ude af politikudviklingen. Buse peger på, at tobaksbekæmpelsen har krævet det samme i 20 år.
Ministre skal snart levere en plan
Burnham roste Right To Food-kampagnen under premierministerens spørgetime den 14. oktober. Ministrene skal vende tilbage til parlamentsmedlemmerne med en plan inden for tre måneder.
Hvis de to rapporter kombineres, vil planen ifølge Buse få det, den mangler i dag: en struktur, der holder regeringen ansvarlig for, hvad folk spiser.