Verden ændrer sig lynhurtigt lige nu. Fra de fastlåste frontlinjer i Ukraine til de eksplosive spændinger i Mellemøsten virker den globale stabilitet mere skrøbelig, end den har gjort i årtier. Spørgsmålet er bare, om vi ser på en række isolerede kriser, eller om vi faktisk allerede er vidner til de indledende faser af en tredje verdenskrig.
Professor Anthony Glees fra University of Buckingham er ikke i tvivl, og svaret er bekymrende. I en analyse hos Daily Mail har han sammenlignet de nuværende geopolitiske rystelser med de historiske mønstre, der førte til det 20. århundredes store katastrofer. Hans konklusion er klar: Der er tre specifikke advarselslamper, der blinker rødt lige nu.
1. Krig som et politisk værktøj
Det første tegn er skiftet fra forsvar til krig som et bevidst politisk instrument. Historisk set starter de helt store konflikter ofte, når nationer vælger militær magt frem for diplomati eller rent selvforsvar.
Glees peger på de seneste militære aktioner fra USA og Israel mod iranske mål som eksempler på den tendens. Når stormagter og regionale ledere bruger forebyggende angreb som en del af deres politiske strategi, bevæger verden sig væk fra den regelbaserede orden, vi har kendt siden 1945. Det skaber en farlig præcedens, hvor militær magt bliver det primære værktøj til at løse politiske uenigheder – præcis som man så det i årene op til 1939.
2. Magt over ret
Det andet faresignal handler om, at de internationale spilleregler er ved at smuldre. Glees ser en tendens til, at “den stærkestes ret” igen dominerer den globale scene. Det minder om 1930’erne, hvor internationale traktater og institutioner som Folkeforbundet mistede deres betydning over for aggressive diktaturer.
I dag ser vi lignende tendenser. Territoriale ambitioner bliver retfærdiggjort med historiske krav frem for international lov. Når respekten for suverænitet forsvinder, forsvinder også den barriere, der normalt forhindrer regionale konflikter i at sprede sig globalt. For den enkelte borger betyder det en verden, hvor økonomisk stabilitet og forsyningskæder bliver gidsler i et storpolitisk magtspil.
3. Viljen til at lade krigen rase
Det tredje tegn er manglen på exit-strategier. Glees påpeger, at der i de nuværende konflikter er en udtalt vilje til at fortsætte kampene frem for at søge diplomatiske løsninger. Når krige trækker ud, øges risikoen for, at flere aktører bliver suget ind.
- Ukraine: En udmattelseskrig, der involverer NATO-lande gennem våbenstøtte, mens Rusland søger alliancer i Nordkorea og Iran.
- Mellemøsten: En eskalering, der truer med at trække både stormagter og nabolande direkte ind i kampene.
Og jo længere en konflikt varer, desto sværere bliver det at kontrollere dens omfang.
Det historiske perspektiv: Hvornår starter en verdenskrig?
For at forstå alvoren må man se på, hvordan historikere definerer en verdenskrig. Ofte erkender samtiden ikke, at en global krig er i gang, før den har nået et kritisk punkt. Da Tyskland invaderede Polen i 1939, betragtede mange det i de første uger som en regional konflikt. Det var først senere, da alliancerne blev aktiveret på tværs af kontinenter, at begrebet “verdenskrig” blev en realitet.
I dag er verden mere sammenkoblet end nogensinde før. En cyberkrig i Europa kan lamme infrastruktur i USA, og en blokade i Hormuz-strædet kan sende chokbølger gennem den globale økonomi og priserne i det lokale supermarked på få timer.
Den politiske joker
Midt i denne usikkerhed spiller det amerikanske lederskab en afgørende rolle. Glees vurderer, at den politiske retning i Washington bliver tungen på vægtskålen i forhold til, om konflikterne eskalerer eller dæmpes.
Om den tidligere præsident Donald Trump siger Glees: “Kort sagt, hvis Trump kommer til fornuft, vil han hurtigt annoncere, at han har fået en sejr og stoppe kampene.”
Men mens verden venter på politiske afklaringer, fortsætter de militære bevægelser. Retorikken mellem øst og vest er koldere, end den har været siden den kolde krigs afslutning. Hvis Glees har ret i sine observationer, er vi ikke længere på vej mod en krise – vi står midt i den.