Vestre Landsret har fredag afsagt en principiel dom, der kan få stor betydning for fremtidige sager i det danske socialsystem. Retten giver den grønlandske mor Keira Alexandra Kronvold ret i, at det var ulovligt, da hendes datter blev fjernet kort efter fødslen i 2024. Afgørelsen fejer en tidligere beslutning fra Ankestyrelsen af bordet og retter en hård kritik mod de metoder, man har brugt til at vurdere grønlandske forældre.
Sagen har længe været fulgt tæt, fordi den rammer lige ned i debatten om retssikkerhed og manglende kulturforståelse i det danske velfærdssystem. Da Keira Alexandra Kronvold fra Thisted fødte sin datter i 2024, blev den lille pige fjernet med det samme. Myndighederne brugte de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) som begrundelse, men landsretten vurderer nu, at det grundlag var både mangelfuldt og forældet.
Byggede sagen på ti år gamle tests
Det helt centrale i landsrettens afgørelse er alderen på de undersøgelser, som Thisted Kommune og Ankestyrelsen lænede sig op ad. Keira Alexandra Kronvold havde nemlig fået fjernet to andre børn tilbage i 2014 og 2015. Og det var de psykologiske tests fra dengang – altså næsten ti år gamle resultater – man brugte til at retfærdiggøre, at den nyfødte datter også skulle fjernes i 2024.
Landsretten slår fast, at grundlaget slet ikke var godt nok. Man kan ikke bruge så gamle informationer til at vurdere en kvindes nuværende situation. Hendes advokat, Gert Dyrn, lægger ikke skjul på betydningen af fredagens dom. “Det betyder, at denne fjernelse umiddelbart efter fødslen simpelthen ikke har været lovlig,” siger han.
Kritik af manglende kulturelt hensyn
Men det handler ikke kun om forældede data. Landsretten peger også på et andet kritisk punkt: manglen på kulturel forståelse. Retten mener ikke, at de undersøgelser, man brugte, tog nok hensyn til, at moderen er fra Grønland. Det er netop et emne, der har ført til store politiske ændringer herhjemme.
Regeringen valgte faktisk at droppe de omstridte FKU-tests i 2025 i sager med grønlandske børn. Det skete efter massiv kritik af, at testene var designet til en dansk kultur og derfor ofte gav et skævt eller direkte forkert billede af grønlandske forældres evner. I stedet blev kommunerne pålagt at bruge en særlig rådgivningsenhed med ekspertise i grønlandske normer og kultur.
Landsretten skriver direkte i sin afgørelse, at værdien af de gamle undersøgelser er meget lille, fordi de er lavet uden blik for Keira Alexandra Kronvolds baggrund. Det understreger en systemfejl, hvor kulturelle forskelle er blevet tolket som manglende evner som forælder.
En sejr for det grønlandske samfund
Selvom fredagens afgørelse er en stor juridisk sejr, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet kommer hjem med det samme. Dommen handler specifikt om selve fjernelsen ved fødslen og ikke om den nuværende anbringelse. Samtidig er der en risiko for, at Ankestyrelsen anker sagen til Højesteret, da den er så principiel og har vidtrækkende konsekvenser.
Alligevel vækker dommen stor glæde hos både hovedpersonen og de organisationer, der kæmper for grønlandske rettigheder i Danmark. Sagen bliver set som et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt system, hvor alle borgere bliver behandlet med respekt for deres kulturelle ophav. “Indtil videre er vi meget glade, og det er det grønlandske samfund også,” lyder det fra Gert Dyrn.
Afgørelsen i Vestre Landsret står som et klart bevis på, at staten er nødt til løbende at se sine metoder efter i sømmene. For Keira Alexandra Kronvold er det første skridt i en lang kamp for retfærdighed. For systemet er det en kontant besked om, at forældede og kulturelt blinde tests ikke længere kan bruges som fundament for at skille familier ad.