Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har valgt at holde fast i den stramme kurs og lader renten forblive urørt. Beslutningen betyder, at renten bliver liggende i spændet mellem 3,50 og 3,75 procent. Det er et markant punkt i amerikansk økonomi, da det med stor sandsynlighed er Jerome Powells sidste store handling som centralbankchef.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor USA er præget af både politisk usikkerhed og et fornyet pres fra inflationen. Selvom 2025 bød på tre rentenedsættelser i træk, har de seneste måneders udvikling tvunget centralbanken til at tænke om. Det er især de globale spændinger, der nu rammer de amerikanske forbrugere på pengepungen og tvinger Fed til at holde fast for at dæmpe prisstigningerne.
Inflationen bider igen
De rå tal for den amerikanske økonomi forklarer, hvorfor renten ikke bliver sat ned. I marts steg inflationen til 3,3 procent – et mærkbart hop fra de 2,4 procent, man så måneden før. Den udvikling fjerner muligheden for at lempe på tingene, hvis centralbanken skal nå sit mål om en inflation på to procent.
Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit, peger på faktorer udefra som den primære årsag til de stigende priser. Han fremhæver især situationen i Mellemøsten som grunden til, at rentenedsættelserne er sat på pause.
»Det skyldes selvfølgelig de kraftige energiprisstigninger, som trækker amerikansk inflation op – ikke mindst via dyrere benzin,« skriver han i en kommentar.
Når oliepriserne stiger på grund af uro i verden, forplanter det sig hurtigt i hele den amerikanske økonomi. Det er ikke kun ved benzinstanderen, at amerikanerne mærker presset. Transportomkostningerne stiger, og det rammer i sidste ende priserne på alt muligt andet. For Federal Reserve er det et klassisk dilemma. De skal både sikre stabil inflation og samtidig sørge for, at flest muligt har et arbejde.
Vagtskifte i horisonten
Mens Powell håndterer de økonomiske udfordringer, gør Washington sig klar til et skifte i toppen. Præsident Donald Trump har allerede udpeget Kevin Warsh, et tidligere medlem af Feds bestyrelse, som den nye mand ved roret. Warsh er netop kommet et skridt tættere på posten, da han blev godkendt i Senatets Bankkomité onsdag.
Med et republikansk flertal i Senatet betragtes den endelige godkendelse som en ren formalitet, men timingen er tæt. Den endelige afstemning kan tidligst finde sted i ugen, der starter den 11. maj. Hvis alt går efter planen, kan Kevin Warsh tages i ed den 15. maj – præcis samme dag, som Jerome Powells mandat udløber.
Powell nægter at forsvinde helt
Selvom Jerome Powell snart skal afgive formandsposten, betyder det ikke nødvendigvis et endeligt farvel til centralbanken. Powell har nemlig et separat mandat som medlem af Feds bestyrelse, der løber helt frem til januar 2028. Spørgsmålet om, hvorvidt han vil blive siddende som menigt medlem, bliver diskuteret flittigt i de finansielle kredse.
Kort efter rentemeldingen satte Powell ord på sin fremtid. Og hans udtalelse efterlader ingen tvivl om, at han ikke lader sig styre af politisk pres eller præsidentens ønsker.
»Jeg går af, når jeg vurderer, at det er passende,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den udmelding ser mange analytikere som en klar besked til Det Hvide Hus. Donald Trump har længe været en hård kritiker af Powell og har flere gange luftet tanken om at fyre ham. Trump har givet centralbanken skylden for at svække økonomien og har krævet hurtigere og dybere rentenedsættelser for at sætte gang i væksten.
En uafhængig institution under pres
Konflikten mellem præsidenten og centralbankchefen rører ved et af de vigtigste principper i USA: Centralbankens uafhængighed. Ifølge loven kan en præsident ikke bare fyre en centralbankchef på grund af politisk uenighed om renten. Det værn er lavet for at sikre, at økonomiske beslutninger bliver truffet ud fra data og ikke kortsigtede politiske interesser eller valgkampe.
For Kevin Warsh venter der en svær balancegang, når han efter alt at dømme tager over i midten af maj. Han skal navigere i en verden, hvor inflationen igen viser tænder, mens han samtidig skal håndtere de store forventninger fra den præsident, der har peget på ham. Markedet vil holde skarpt øje med, om Warsh vil føre en mere lempelig kurs, eller om han fortsætter Powells forsigtige linje.
Indtil da må de amerikanske markeder og forbrugere indstille sig på, at renten bliver, hvor den er. Med en inflation, der bevæger sig den forkerte vej, og en oliepris, der er styret af begivenhederne i Mellemøsten, er der lange udsigter til de lempelser, som mange – herunder præsidenten – havde håbet på før sommeren.