Hvor du bor i England kan afgøre dit barns fremtid. Det er konklusionen i en ny rapport fra børnekommissær Dame Rachel de Souza, der dokumenterer et omfattende “postnummerlotteri” i barndommen, hvor børns adgang til mental sundhedsstøtte, uddannelse, tandpleje og sikre legepladser varierer drastisk mellem landsdele.
Rapporten “Childhood Lottery” analyserer over 160 indikatorer for børns vilkår og afsløjer en situation, som de Souza betegner som en “national nødsituation”. De markante forskelle imellem engelske kommuner handler ikke blot om fattigdom – nogle socialt belastede områder klarer sig bedre end velhavende steder.
Massive forskelle mellem landsdele
Tallene er påfaldende. Over en million børn blev henvist til mental sundhedstjenester i 2024-25. 55 procent af børnene opnår ikke gode karakterer i engelsk og matematik ved GCSE-eksaminer. I Leicester ventede børn i gennemsnit seks dage på mental sundhedsvurderinger, mens det tog 118 dage i Hampshire og Isle of Wight.
I Richmond upon Thames opnår 70 procent af børnene gode karakterer til GCSE, mens blot 31 procent når det samme niveau i Knowsley. Tandlægeomsorg varierer ligeledes ekstremt – 86 procent af børnene i Redcar og Cleveland var hos tandlægen det foregående år, mens kun 39 procent i Hackney var det samme sted.
Derudover sagde 12 procent af børnene, at de ikke følte sig sikre i deres lokalområde. En million unge mellem 16 og 24 år på tværs af Storbritannien er ikke i beskæftigelse, uddannelse eller læring. Fire lokale myndigheder brugte ingen penge på ungdomsaktiviteter per teenager.
De hårdeste steder at vokse op
Rapporten identificerer ti kommuner som særligt udfordrede for børn: Middlesbrough, Hounslow, Bradford, Nottingham, Halton, Peterborough, Leicester, Liverpool, Sunderland og Medway. I den modsatte ende af rangeringen ligger Cheshire East, Merton, Surrey, Richmond upon Thames, Hertfordshire, Cheshire West og Chester, Haringey, Leicestershire, Central Bedfordshire og Wokingham som de mest favoriserede steder for børn.
Men de Souza understreger, at intet område kan hvile på laurbærrene. Selv områder uden store økonomiske problemer kan have betydelige huller i børnestøtten. Haringey i Nord-London klarer sig eksempelvis godt trods høj fattigdom, mens Cambridge rangerede lavere på trods af at være blandt Englands mindst formuende områder.
“Der er et fattigdomsproblem, men der er også serviceproblemer og kapacitetsproblemer,” forklarede de Souza til BBC. Hun opfordrer til “rocket-boosted support til disse områder”.
Børn der kender kriminalstatistikkerne
Ud over statistikker understreger rapporten indvirkningen af kriminalitet og mangel på sikre legepladser på børn og deres familier. De Souza fortæller om børn, der regelmæssigt har været vidner til knivkriminalitet og derfor ikke tør besøge deres lokale park.
I Middlesbrough mødte de Souza en 14-årig pige, der kendte kriminalstatistikkerne i sit område udenad. “Børn bør ikke vide sådan noget,” skrev de Souza i rapporten. “Deres forældre bør ikke skulle forklare over middagsmaden, hvorfor børnene ikke kan lege udenfor.”
Disse resultater rejser spørgsmål om, hvorvidt børn har adgang til daglige oplevelser – som at være ude i naturen, ses med venner og deltage i lokalsamfundsaktiviteter – som er vigtige for deres trivsel.
Opfordring til handling
Dame Rachel de Souza kræver en minimumsstandard for børnetjenester på tværs af England samt en national børnenødfond til at forbedre serviceringen i områder, hvor tilbuddet falder under denne standard. Hun ønsker, at større kommuner og regionale borgmestre tager større ansvar for børnenes resultater og at have en udpeget leder for børn og familier i hver strategisk kommune.
“Omfanget af svigt er for omfattende,” skrev de Souza. “Jeg kan ikke se det, jeg har set de seneste seks år som kommissær, og se status quo som andet end en national nødsituation.”
Uddannelsesminister Lucy Powell sagde, at regeringen ville arbejde for at sikre, at “intet barn bliver holdt tilbage af, hvor det vokser op”. Uddannelsesdepartementet meddeler, at det investerer i støtte på alle stadier af barndommen, herunder dagpleje, skolekvalitet, ungdomsaktiviteter og muligheder for uddannelse og arbejde. Regeringen åbner desuden 1.000 Best Start Family Hubs, der skal bringe støtte til forældre og børn under ét tag.