Hver dag går 79-årige Jette ud til sin postkasse på Falster. Og hver dag er resultatet det samme: Den er gabende tom. Det startede med en undren over en avis, der aldrig dukkede op, men nu er hun reelt isoleret fra den fysiske omverden.
Jette har ikke set skyggen af en kuvert siden årsskiftet. Problemerne opstod, da selskabet Dao overtog en stor del af omdelingen efter PostNords delvise exit fra markedet. Men for borgerne i visse dele af landet har skiftet været alt andet end gnidningsfrit.
En afbrudt livslinje til Afrika
For mange er manglende reklamer eller magasiner måske bare en lille irritation, men for Jette stikker savnet dybere. Hun har i mange år støttet et SOS-barn i Afrika, og de jævnlige breve og opdateringer herfra er en vigtig del af hendes hverdag. Nu er den forbindelse pludselig røget.
Det er dog ikke kun de personlige hilsner, der udebliver. Alt fra medlemsblade til vigtig post fra foreninger er forsvundet. Jette fortæller til Ekstra Bladet, hvor frustrerende det er at føle sig overset af det system, der ellers skal sikre, at vi kan komme i kontakt med hinanden.
“Jeg har slet ikke fået post i år. Ingen magasiner, valgkort, fødselsdagskort eller gavekort. Jeg har ikke fået noget som helst,” siger hun til Ekstra Bladet.
Problemerne tårner sig op
Sagen fra Falster er ikke det eneste eksempel på rod i Daos brevomdeling. Da selskabet ved årsskiftet fik ansvaret for store dele af den danske post, blev det startskuddet til en periode med massiv kritik og logistisk kaos.
Vi så det allerede omkring det seneste valg. Her væltede det ind med sager om forsvundne valgkort, forsinkede indkaldelser til hospitalet og breve, der aldrig nåede frem. Dengang lovede Dao bod og bedring, men Jettes situation tyder på, at de grundlæggende problemer med at nå ud til alle adresser langt fra er løst.
For Jettes familie har det været en lang kamp mod systemet. Hendes søn har forsøgt at råbe selskabet op og har endda sendt dokumentation for et fødselsdagskort, der beviseligt aldrig nåede frem. Men lige lidt har det hjulpet – postkassen på Falster er stadig tom.
En stormflod og en ukendt rute
Da Dao endelig blev konfronteret med sagen, kom de med en forklaring, som de færreste nok havde gættet. Ifølge selskabet skyldes den manglende levering nemlig en blanding af naturkræfter og manglende lokalkendskab.
En tidligere stormflod havde ødelagt den primære vej til Jettes område. Da omdelerne ikke kunne bruge den vante rute, og selskabet tilsyneladende ikke kendte til andre veje til adressen, blev posten bare aldrig afleveret. Dao indrømmer dog over for Ekstra Bladet, at fejlen burde være opdaget og håndteret langt tidligere.
Spørgsmålet er nu, hvor meget post der reelt ligger og samler støv, eller om de mange breve er gået tabt for altid. For Jette handler det ikke kun om logistik, men om tryghed og retten til at modtage sin post ligesom alle andre.
Mens Dao nu lover at se på sagen, sidder Jette og mange andre borgere tilbage med usikkerheden. Kan man overhovedet stole på, at vigtige breve når frem i fremtiden? Sagen puster igen til debatten om, hvorvidt privatiseringen af posten har haft for store omkostninger for dem, der bor uden for de største byer.