Fredag afviste det tyrkiske retssystem en appel og stadfæstede dermed en beslutning, der truer med at splitte landets største oppositionsparti, CHP. Det betyder, at den nuværende leder, Özgür Özel, mister sin post med det samme. Det rapporterer flere tyrkiske medier.
Dommen er et nyt, dramatisk kapitel i den tyrkiske magtkamp. Torsdag slog domstolen fast, at resultatet fra partiets kongres i 2023 skal annulleres på grund af påståede uregelmæssigheder. Dengang vandt Özgür Özel ellers en sikker sejr over den mangeårige leder Kemal Kilicdaroglu. Men nu kræver domstolen altså, at Kilicdaroglu bliver genindsat som leder.
Børsen i knæ efter retslig indblanding
Reaktionen fra de økonomiske markeder kom med det samme. Investorerne reagerede lynhurtigt på nyheden om den tvungne udskiftning i toppen af partiet. Den tyrkiske børs, Borsa Istanbul, dykkede med seks procent kort efter kendelsen torsdag. Det voldsomme fald fik myndighederne til at suspendere handlen midlertidigt for at stoppe panikken.
Det understreger, hvordan politisk uro og tvivl om domstolenes uafhængighed rammer Tyrkiets økonomi direkte. Når retssystemet blander sig i et partis interne demokrati, sender det et signal om uforudsigelighed. Og det skræmmer både de tyrkiske og de udenlandske investorer.
Beskyldninger om et juridisk kup
Tonen mellem oppositionen og regeringen er nu blevet endnu mere skarp. Ali Mahir Basarir, der er viceformand i CHP’s parlamentsgruppe, raser over domstolens indblanding. Han kalder afgørelsen for “et kupforsøg udført af retssystemet” og et slag mod 86 millioner menneskers vilje.
I regeringslejren ser man helt anderledes på sagen. Her bliver dommen modtaget med tilfredshed. Den tyrkiske vicejustitsminister, Akin Gürlek, afviser al kritik af domstolenes uafhængighed. Han mener tværtimod, at kendelsen er med til at genoprette “troen på demokratiet”. Det er en fundamental uenighed, der viser den dybe splittelse i Tyrkiet under præsident Recep Tayyip Erdogan.
Erdogans skygge over retssystemet
Sagen om magtkampen i CHP skal ses i et større perspektiv. Præsident Erdogan er gennem flere år blevet beskyldt for at føre landet i en autoritær retning, hvor domstolene bliver brugt til at ramme politiske modstandere. Mens Erdogans parti, AKP, er islamisk konservativt, står CHP for den sekulære del af befolkningen.
Dommen mod Özgür Özel er blot det seneste eksempel på det juridiske pres mod oppositionen. Hundredvis af CHP-medlemmer er tidligere blevet fængslet i forskellige sager. Et af de mest kendte navne er Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, som mange ser som en seriøs udfordrer til Erdogan. Men også hans politiske fremtid hænger i en tynd tråd på grund af retssager. Det forstærker indtrykket af en målrettet kampagne mod oppositionens topfolk.
En usikker fremtid for oppositionen
Selvom domstolen i Ankara har talt, er det ikke sikkert, at det er slut endnu. CHP har nemlig indbragt sagen for en højere retsinstans og landets øverste valgmyndighed. Indtil der ligger en afgørelse herfra, befinder partiet sig i et juridisk ingenmandsland. Tidligere har en anden domstol vurderet, at sagen om kongressen var helt grundløs, og det gør kun mistilliden til systemet endnu større.
Bliver kendelsen endelig, står CHP med en kæmpe krise. At tvinge en tidligere leder tilbage mod flertallets ønske kan splitte partiet og svække oppositionen voldsomt før de næste valg. For Erdogan og AKP ligner det politiske kaos en kærkommen gave i en tid, hvor præsidenten stadig møder modstand, selvom han sidder tungt på magten.