I årevis har det danske trusselsbillede været præget af frygten for militante islamister og de såkaldte ensomme ulve. Men i takt med at de globale spændinger stiger, rykker en ny og langt mere organiseret trussel nu helt frem i lyset. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har netop sendt deres årlige vurdering af terrortruslen (VET) på gaden, og her er der én markant ændring, der skiller sig ud.
Selvom det generelle trusselsniveau bliver liggende på “alvorlig” – det næsthøjeste niveau ud af fem – så er kilden til faren ved at skifte ansigt. For første gang sætter PET nemlig navn på en statslig aktør, der aktivt vurderes at planlægge fjendtlige handlinger herhjemme: Iran.
Iran i søgelyset
Det er et usædvanligt skridt, at PET går så direkte efter en fremmed stat i en terrorsammenhæng. Tidligere har fokus mest været på spionage eller forsøg på at påvirke den danske debat, men nu vurderer efterretningstjenesten, at det iranske styre udgør en konkret, fysisk trussel mod specifikke mål i Danmark.
Truslen er især rettet mod to grupper: israelske og jødiske interesser samt iranske dissidenter, der lever i eksil i Danmark. Det er personer, som styret i Teheran betragter som fjender af staten, og som de nu forsøger at ramme langt uden for deres egne grænser.
Finn Borch Andersen, chef for PET, er meget klar i mælet i den nye vurdering:
“Vi vurderer, at det i særlig grad gælder Iran, der udgør en trussel mod især israelske og jødiske interesser samt visse iranske dissidenter i Europa, herunder Danmark,” lyder det i rapporten.
Kriminelle som håndlangere
Noget af det mest bekymrende i PET’s rapport er de metoder, som de iranske efterretningstjenester bruger. I stedet for kun at sende deres egne agenter i marken, gør de i stigende grad brug af stedfortrædere. Det betyder kort fortalt, at Iran rekrutterer kriminelle netværk og personer, der allerede befinder sig i Europa, til at stå for overvågning og potentielle angreb.
Denne tætte kobling mellem en stat og organiseret kriminalitet gør truslen sværere at dæmme op for. Ved at bruge kriminelle som stråmænd kan Iran forsøge at vaske hænder, mens de stadig opnår deres mål. Det er en taktik, man har set eksempler på i flere europæiske lande, og som nu er en realitet, de danske myndigheder skal håndtere.
Udviklingen skal ses i lyset af den eskalerede konflikt i Mellemøsten. Hændelser som angrebet nær den israelske ambassade i København i 2024 står som tydelige eksempler på, hvordan krige tusindvis af kilometer væk pludselig kan føre til vold i de københavnske gader.
Gaza-konflikten puster til ilden
Selvom Iran fylder meget i den nye rapport, er den mest sandsynlige terrortrussel mod Danmark stadig den militante islamisme. PET vurderer, at krigen mellem Israel og Hamas i Gaza fungerer som en kraftig motor for radikalisering. Billeder og fortællinger fra krigszonen bliver brugt af terrororganisationer som Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda til at få enkeltpersoner i Vesten til at handle.
Det er ikke nødvendigvis store, koordinerede angreb, der frygtes mest. I stedet er det den spontane radikalisering, hvor en person med simple midler – som en kniv eller en bil – vælger at angribe civile mål. Særligt jødiske institutioner, LGBT-arrangementer og store offentlige forsamlinger er i fokus som potentielle mål.
Et historisk skifte i sikkerheden
For at forstå alvoren af PET’s udmelding, skal man se på Danmarks sikkerhedshistorie. Siden Muhammed-tegningerne i 2005 har Danmark været et prioriteret mål for militante islamister. Men trusselsbilledet er blevet mere komplekst. Hvor det før primært handlede om ideologi og religion, er det nu også blevet en del af det storpolitiske spil mellem stater.
At en stat som Iran nu officielt nævnes i terrorsammenhæng, markerer et skifte. Nu skal myndighederne ikke kun bekæmpe løse terrorceller, men også navigere i statsligt støttet terrorisme. Det kræver en helt anden form for overvågning, da modstanderen her har en hel stats ressourcer i ryggen.
PET understreger, at danskerne generelt kan føle sig trygge i hverdagen, men at årvågenhed er nødvendig. Sikkerhedsbilledet ændrer sig hele tiden, og som rapporten konkluderer, kan situationen hurtigt tage en ny drejning, hvis de globale konflikter spidser til.